Kjøbenhavns Haandværkerskoles Jubilæumsskrift
År: 1884
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 22
Allerunderdanigst Tilegnet Hs. Majestæt Kong Kristian Den Niende ved Skolens Stifter og Forstander
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ligelse af Søndagen, Mestrene modsatte sig Aftenskoler om Hver-
dagene, fordi de ikke i Forretningen vilde undvære deres Lærlinge,
og saaledes blev der lagt mange Hindringer og Vanskeligheder i
Vejen for den arbejdende Ungdoms aandelige og tekniske Uddan-
nelse. Tidsaanden har dog forlængst bekæmpet disse tordomme
og allerede i Aaret 1864 havde Preusen 445 Haandværkerskoler
med over 30,000 Elever. Lige overfor et saa stort Lands Haand-
værkerstand have disse Skoler selvfølgelig havt en stor Betydning, og
de have væsenlig bidraget til, at den unge tydske Haandværker staar
paa et saa gunstigt Dannelsestrin, som han nu gjør. Fæste vi nu Blik-
ket paa vort eget Land og undersøge i korte Træk, hvad der
fortrinsvis i Danmarks Hovedstad er gjort for den unge Haand-
værkers theoretiske Uddannelse, da se vi, at der her i Hovedsta-
den allerede i Aaret 1800 findes et Indstitut for Haandværkerlær-
linge, oprettet af Pastor Massmann som Søndagsskole, i hvilken
der meddeles Undervisning i Dansk, Tydsk, Skrivning, Regning,
Mathematik, Historie og Tegning. Undervisningen i denne Skole
gives frit, og ihvorvel kun Søndagen anvendes dertil, har Skolen
unægtelig bidraget meget til den unge Haandværkers theoretiske
Dannelse. I Aaret 1807 oprettedes et Institut for Metalarbeidere
af Stadshauptmand Conrad, hvilket Institut senere blev forbundet
med det af Krigsraad Lassenius Kramp i Aaret 1843 oprettede
tekniske Institut, til hvilket ogsaa Kunstacademiets Elementarklasser
i Aaret 1859 bleve knyttede. Det tekniske Institut bærer Prisen
for den danske Haandværkers fyldigere Uddannelse. Undervis-
ningsfagene vare Tegning, Skrivning, Regning, Regnskabsførelse,
Mathematik, Fysik, Mekanik, Landmaaling og Nivellering, Funde-
ring og Jordarbeider, Modellering, Gravering, Ciselering, Driv-
ning, Optrykning, Dreining i Træ og Metal.
Skolens Stifter satte sig ved Oprettelsen af dette Institut et
varigt Minde blandt den danske Haandværkerstand, thi hans Virk-
somhed omfattede ikke alene Hovedstaden, men ogsaa de Provins-
byer, i hvilke Haandværkerskoler vare oprettede. I Aaret 1859
fremkom nærværende Skrifts Forfatter med en Plan til en Haand-
værkerskole for Hovedstaden. Denne Plan gik ud paa at give