Danmark som Industriland
Foredrag holdt den 23. marts 1912 i Industriforeningen i København

 4 dem, nemlig Kommunikationsmidlernes stærke Udvik- ling, som gør det delvis overflødigt og unyttigt at sam- menhobe Befolkningen i tæt sammenbyggede Byer og tillader at sprede Virksomhederne og Befolkningen ud over Landet, saa at Industriarbejder ikke i Fremtiden behøver at være identisk med Bybeboer, og Landbo just ikke det samme som Agerdyrker. Men jeg erken- der gerne, at selv om Industrien muligvis i Fremtiden vil kunne byde Befolkningen bedre økonomiske Vil- kaar, end Tilfældet var f. Eks. i Midten af forrige Aarhundrede, saa er det ikke sikkert, at Befolkningen derfor vil være tilfreds, eller at ikke nye og mangfol- dige Vanskeligheder af social og økonomisk Natur kan gøre sig gældende. Spørgsmaalet: Danmark som Industriland gælder baade Nutiden og Fremtiden. Det er dels et Spørgs"- maal om, hvad Danmark er i 1912, og dels om, hvad Danmark vil være f. Eks. i 1950. Men forinden jeg forsøger at kaste noget Lys over disse Spørgsmaal, vil det være rigtigt med faa Ord at søge at klare, hvad jeg i denne Sammenhæng forstaar ved Industri. In- dustri og Haandværk kan ikke adskilles ved Bedrif- ternes Størrelse; der findes ganske smaa Virksomheder, som med Rette maa betegnes som Industri, og meget store Virksomheder, som ubetinget maa betegnes som Haandværk. Ved Industri forstaar jeg den systema- tiske Tilvirkning af Varer, til hvis Fremstilling der foruden Menneskekraft benyttes organiseret Natur- kraft. Ved organiseret Naturkraft forstaar jeg den regulerede Anvendelse af Naturkræfterne, som repræ- senteres ved en Dampmaskine, en Smelteovn el. lign., i Modsætning til den Anvendelse af Naturkræfter, som Agerdyrkningen støtter sig til, naar Frøet saas, og Na- turkræfterne deraf udvikler Planten. En skarp Adskillelse mellem Industri og Haand-