Lidt praktisk Elektricitet
En liden Nytaarsgave

8 » 3 000 Timer s'a arligt Arbejde: Forrentning, Amortisation, Skatter, Assurance etc. 30,000 Kr. Brændsel 15,000 Lønninger 12,000 Diverse 20,000 77,000 Kr. 6,7(0,0(0 HW. = 77,000 Kr. = 1,1 Øre pr. HW. Som man vil se, kommer Prisen ned paa ’/g, naar Værkel kan blive fuldt belastet: en Hestkraftlime fra ca. 25 til 9 Øre, en Lyslime (16 Lys-Glødelainper) fra l’/a Øi'e pr. Time til ca. ‘/a Øre. En 16 Lys Glødelampe bruger ca. ’/a Hektowatt pr. Time. For en Landcentrals Vedkommende stiller disse Forhold sig ikke slet saa gunstigt, begrundet i de større Anlægsudgifter som Følge af Ledningsnættets Udstrækning. Regnes ("enne Merudgift til 100,000 Kr., biiver den aarlige Forrentning etc. ca. 8500 Kr. mere, og Regnskabet stiller sig da saaledes: Arbejdstid ca. 750 Tm. > 1500 — > 3o00 — D riftsudgift 58,500 Kr. 69,500 » 85,500 » Hektowatt 1,675,000 3,350,000 6,700,000 pr. Hektowatt 3,5 Øre 2,1 „ 1,3 „ Forbruget paa en Landcentral. Hvorledes vil du Forbruget stille sig paa en Landcenlral af lignende Størrelse som en Bycenlral, d. v. «. 500 a 600 HK. Drifts- maskine, hvoraf 400 HK. Maximumforbrug, Resten i Reserve. Gaa vi ud fra, at 1’/» Hestkraft udviklet i Driltsmaskinen giver 10 Hektowatt til Forbrugsstedet, giver 400 ca. 2670, i 750 Timer 2,000,000, i 1500 Timer 4,000,000, i 3000 Timer 8,000,0ü0 HW. — Hvis man nu kunde arbejde i 3000 Timer med 2 Øres Betaling pr. HW., vildo Forretningen være udmærket; selv med kun 150Ü Timer vilde den kunne bære sig, medens 750 Timer vilde give Tab. Spørgsmaalet bliver da dette: Er der Udsigt til, at Værket kan faa Beskæftigelse tilstrækkelig mange Timer om Aaret, til at det kan bære sig? Som Forholdene ligge for i Øje- blikket, sikkert ikke! Tænke vi os et Omraade paa en Kvadratmil lagt ind under en saadan Central, altsaa 10,000 Tdr. Land, vil Forbruget ifølge Ingeniør Petersens Opgivelser blive: Til Lys 250,000 HW.’a 4 0. ,v 'l’æVipkning, Hakkelseskæring, Kagebrækning 1,000,000 — a 2 » ialt 1,250,000 HW.,