Lidt praktisk Elektricitet
En liden Nytaarsgave

7 er jo Forholdet dette, at hele det store kostbare Anlæg kun bruges nogle faa Aftentimer, medens Anlæget det meste af Dagen staar mer eller mindre ubrugt hen. Det samme vil selvfølgelig ogsaa gælde Landet, hvis Forbruget væsentlig var baseret paa Lys. Skal derfor Tanken fæste Rod i større Udstrækning, er det nødvendigt, at der findes en fornuftig Anvendelse for et saadant Værk ogsaa om Da>æn ; dermed staar og falder rimeligvis Elektricitetens Anven- delse i større Stil paa Landet. Vi skal nu se, hvad Anlæg og Drift af et Elektricitetsværk vil andrage Til Udgangspunkt herfor tager jeg de Oplysninger, Ingeniør Petersen har givet i »Stiftstidende«: Anlæg af et Elektricitetsværk — 10,000 Indbyggere — 300,000 Kr. Indtægt: Til Belysning: 1,125,000 HW. a4 Øre = 45,000 Kr. „ Motorbrug: 550,000 „ a 2 „ = 11.000 „ Maalerleje 2,500 „ — 58,500 Kr. Udgift: Forrentning og Amortisation 25,500 Kr. Lønninger 6,500 „ Brændsel 4,500 „ Vedligeholdelse 3,000 „ Anskaffelse al Maaler 3.000 „ Diverse 7,500 „ 50,000 Kr. Overskud: 8,500 Kr. En Hektowatttime koster altsaa her: 1,675,000 HW. 50,000 Kr. = 3 Øre pr HW. En saadan Bystation arbejder vel ikke stort mere end ca. 6 —700 Timer aarlig (ca. 1000 Timer, naar den staar lige for en Udvidelse, altsaa er overbelastet). Til hvilken Pris vilde nu en Hektowatt kunne fremstilles, naar Værket kunde arbejde 1500 resp. 3000 Timer aarlig? Uagtet jeg ikke har ganske præcise Tal til at vise dette, skal jeg dog gøre et Forsøg paa at anskueliggøre det. 1500 Timers a a r 1 i g t Arbejde: Forrentning, Amortisation, Skaller, Assurance etc. 30,000 Kr. Brændsel . 8,500 » Lønninger 8,500 » Diverse 14,000 > 61,000 Kr. 3,350,000 HW. = 61,000 Kr. = 1,8 Øre pr. HW.