Forsøg med forskellige Desinfectionsovne
Forfatter: F. Levison, G.J. Salomonsen
År: 1887
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 58
Emne: Særtryk af "Hospitals-Tidende"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
Lagenernes Tilstand.
Paa det overiliggende Lagen saas en Del lyse Pletter, frem-
kaldte ved neddryppende Fortætningsvand. Paa det Lagen, som laa
under Fjerpuden, saas en Del stribeformede Pletter, hvor det havde
ligget opad Slædens Tremmer.
Tørringen.
Madraserne vare ved Udtagelsen meget klamme, men ikke
stærkt gennemvædede, og bleve tørre at føle paa efter en halv Snes
Minuters Henliggen i Luften. — Klædningsstykkerne vaie ligeledes
meget klamme, men tørredes ved at rystes nogle faa Minuter
i Luften.
Hovedresultatet af alle otte Forsøg vil fremgaa af efter-
følgende Oversigtstabel, paa hvilken man for hvert Forsøgs Ved-
kommende finder angivet Varigheden af de fem ovennævnte
Perioder (Forvarmning, Pakning o. s. v.) samt Ovnens omtrentlige
Indhold, idet
1 Seng = Madras, Skraapude, Fodpude, tre Uldtæpper.
1 Hospitalsdragt — Fruentimmerkjole, Halstørklæde, Uldklokke,
Benklæder, Særk, Uldtrøje og Strømper.
Ved hvert Forsøg anvendtes 5 Termometre med tilhørende
Prøver af Havejord, Høbacilsporer og Miltbrandssporer; paa Tabellen
findes de anvendte Bacillusformers Liv og Død efter Desinfektionen
angivet for hvert Forsøg, hver Species og hvert Termometer; idet
de sammenhørende Termometre og Bakterieprøver have samme Tal.
De fritliggende Termometres Tal ere trykte med fede Typer.
H- = Vækst, O == ingen Vækst.
Som det fremgaar af Tabellen, blev der i Forsøg l kun an-
vendt én Seng og én Dragt, medens Desinfektionen fortsattes i 1 Time
— det var nemlig den Indholdsmængde og Tidslængde, som var
den almindelige, naar Ovnen benyttedes i Hospitalet. Da Resultatet
af dette Forsøg var fuldt ud tilfredsstillende, og da Konstruktøren
angav, at Apparatet var beregnet til samtidig Desinfektion af 3
Senge og 3 Hospitalsdragter, forøgede vi i Forsøg 2 Indholdet til
omtrent 3 Senge (nøjagtigt 2 Senge 4~ 2 Madraser). Det ligeledes
fuldt tilfredsstillende Resultat af dette Forsøg bevirkede, at vi i
Forsøg 3 endog lagde 4 Senges Indhold og 4 Dragter ind i Ovnen
samt forkortede Tiden til 3/i Time. Atter fuldstændig Sterilisation
af alle Bakterieprøver! Da vi imidlertid i Forsøg 4 bevarede den