Forsøg med forskellige Desinfectionsovne

48 T. 3 . . 114° 0 0 0 T. 4 . . 101,5° + + + altsaa baade højere Varmegrader og Tilintetgjørelse af flere Bakterie- prøver. Imidlertid genfandt man her den kendeligt lavere Tempe- ratur nær Bunden, og skønt den var naat op til 100° og 101 °, havde baade Jord- og Høbaciller i Uldtæpperullen overlevet Desinfektionen. I det følgende Forsøg gik vi da over til at prøve, om vi ikke ved to Luftudblæsninger skulde kunne naa Maalet. Forsøg 8. Indholdet dg dets Ordning var ganske den samme som i de to foregaaende Forsøg, Desinfektionen varede ligesom i Forsøg 7 tyve Minuter, men i Løbet af denne Tid foretoges to Udblæsninger med 5 Minuters Mellemrum. Som Fig. 13 viser, naaedes denne Gang følgende Varmegrader: 113°—105°—114,2°—105,2°, og alle 12 Bakterieprøver (inkl. alle Jordbaciller) vare tilintetgjorte. En Forskel paa Temperaturen i Ovnens øverste og nederste Afsnit lod sig ogsaa i dette Forsøg paavise. Ved de næste Forsøg Nr. 9 og 10 havde vi to Hovedformaal for Øje, dels ønskede vi at faa Oplysning om, hvor stor en Mængde Sengklæder Ovnen med Sikkerhed kunde desinficere i Døgnet. Da det af d’Hrr. Geneste og Herscher var opgivet os, at Ovnen var bestemt til samtidigt at desinficere fire Madraser eller to hele Sæt Sengklæder, mente vi at kunne anbringe tre Sæt af Hospitalets Sengklæder i Ovnen paa én Gang — i Betragtning af de danske Madrasers betydeligt ringere Rumfang end de franskes. Hvert Sæt Sengklæder bestod af: 1 (Halm-, Tang- eller Krolhaars-) Madras. 1 Skraapude. 1 Fodpude. 1 Fjerhovedpude. 3 Uldtæpper. De tre Madraser anbragtes paa sædvanlig Maade i Vognen; de øvrige Genstande bleve dels lagte ned i det fjerde Rum, dels hen- lagte ovenpaa Madraserne.