Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Agre som Enge? Virkningen deraf? hvorledes var det Jords- mon, hvorpaa Brændingen fandt Sted? leret, mergelagtigt, sandet eller tørvagtkgt?...................................... 22. 8. Bruges Stude til Markarbeide? . . . .............................23. 9. Hvorledes ere Agerdyrkningsredskaberne? erkjcnder man Sving- plovenes (de saakaldte engelske Ploves) Fortrinlighed? Ere de nyere arbeidssparende Redffaber bekjendte og benyttede? . . 24. 10. Er der raae eller uopdyrkede Jorder? optages disse til Dyrkning? paa hvad Maade? under hvilken Sædfølge? og med hvad Held? Har man, forsaavkdt Opdyrkninger have været foretagne, uden at staae i Forbindelse med allerede organiserede Avlsbrug, brugt Heste eller Stude som Arbeidsdyr? og har man til Besætning fornemmelig valgt Hornqvæg eller Faar?.................................28. 11. Søger Agerdyrkeren at skaffe sig reen og god Saaesæd? . . 28. 12. Dyrkes mindre almindelige Sædartcr, Foder-eller Handclsplanter? 31. 13. Spores Sygdomme hos Kornet? Rust? Brand? har man paa- lidelige Erfaringer om Aarsagen hertil34. 14. Har man nogen bestemt Regel om den Grad af Modenhed Sæden bør have, naar den stal hostes, for at blive bedst Handelsvare 36. 15. Hvorledes ere Kornvarerne beskafne? sørges der for deres Rens- ning? er der paatænkt nogen Foranstaltning til deres Tørring og til deres videre Forædling?.........................................38. 16. Er Produkternes Afsætning forbundet med Vanskelighed af Mangel paa gode Torve og Udskibningssteder?................................. 39. 17. Opgive Bønderne endnu Ævret? eller holdes der over Markfred? Reises nyt Hegn og vedligeholdes det gamle?............................40. 18. I hvad Tilstand er Qvægavlen? saavel i Henseende til Ovægcts Beskaffenhed som Antal, efter Gaardenes Areal? Give Malke- køer eller Fedeqvæg størst Fordeel?....................................43. 19. Er Hesteavlen i Til- eller Aftagende? Aarsagerne hertil? . . 45.