Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

XI Side. . 20. Udbreder den fiinuldede Faareavl sig? er Faarefoldning i Brug? staldfodres Faarene nogetsteds? er den indenlandske Faareskamme i Til- eller Aftagende?...............................................46. 21. Udbreder Havedyrknkngen sig? hvor stoke ere de Haver Bønderne - i Almindelighed anlægge eller have anlagt?.....................48. 22. Gives der i Egnen Skov, som kan afgive Brændeveed og Gavn- træ? eller nye Skovanlæg? Torveskjær til egen Forbrug eller Salg? Lænkes der paa Plantninger af vilde Træer, saavel til Hegn som i sluttede Plantninger paa 2, 3 til 4 Skpr. Land, til Gavntræ og Brændsel? ........... 49. 23. Er Huusfliden i god Fremgang? er dens Frembringelser kun til egen Forbrug eller ogsaa til Salg? Hvorledes kunde Huus- fliden opmuntres, for at Barene kunne gaae mere i Handelen? 51. 24. Findes der udmærkede Agerdyrkere i Egnen ? baade af de større Godseiere og mindre Gaardeiere, i og udenfor Bondestanden, og hvad have de udrettet?............................................54. 25. Er der noget oeconomisk Selskab i Egnen, og hvad virker det? 54. 26. Er Eiendommenes Priis i Stigen eller Falden? Findes arbeids- losc Mennesker? Hvor stor er Arbeidslonnen? Kunde Beboerne have Binæringsveie udenfor Agerbruget, f. Ex. ved Kalkbrud, ved Bcarbeidning af gode Leersorter til brændte Barer eller deslige? 56. 27. Hvilke Dele af Landbruget fortjene, efter Local- vg Tids- omftændighcder, især Anbefaling? fortjener den animalske eller vegetabilste Production Fortrinet? af den første kgjen enten Qvæg- eller Faareavl eller Hesteopdræt? Hvilke Bæxter, enten til Sæd, Foder eller Handel, kunne med meeft Fordeel dyrkes? 58. 28. Gives der i Amtet noget særegent, som sor andre Egne kunde tjene til Efterfølgelse eller Advarsel?................................... 59. 29. Hvad ansees i Almindelighed for at kunne gavne een eller anden Egn i Amtet med fortrinligt Hensyn til dens Lokalitet? . . 59.