Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Almindelighed, ikke være meget at erindre. De fleste nærme sig
Qvadrat, der stedse er den fordeelagtigste Dannelse, der kan gives
en Jordlod; men seer man hen til Byelodderne, da er meget tilbage
at onske. Paa mange Steder har man lempet sig alt formeget
efter Bondens Uvillle til at udflytte. Byen er et Centrum, hvorfra
alle Loddernes Sidelinier lobe ud som Radier og dannes saaledes ved
deres divergerende Retning enhver Lod til et Trapetium, hvorved
Ploiningen besvceres med Kiler og Hegnet foreges. Imidlertid synes
dog et stores Misgreb at ligge i den Anskuelse, hvorefter man har
villet give Udflytterne Erstatning for de flettere Jorder, ved at til-
dele dem et større Areal; thi det er indlysende, at den Ligevægt i
Indtægt af Byelodder og Udflytterlodder, man herved vilde tilveie-
bringe, er betinget i større Kundskab i Agerbruget og Besiddelse af
større Drivtscapital hos Udflytterne end hos de Mænd, der erholdt
Byelodderne, efterdi raae Jorders Opdyrkning uden disse Hjelpemidler
ikke kan ventes at give betydeligt Udbytte. Men Udflytterne manglede
begge Dele og den tilsigtede Hensigt blev altsaa ikke opnaaet. Uden
Tvivl havde det været mere hensigtsmæssigt, enten at forhoie Bye-
loddernes Hartkorn og ladet dentte Forhoielse afdrages i Udflytternes
Hartkorn og derefter gjort Byeloddernes og Udflytterloddernes Areal
omtrent lige, eller, naar Saadant ikke kunde skee, og det altsaa var
aldeles nødvendigt at give Udflytternes Hartkorn et større Areal, da
at have strsogt Overeenskomst med Udflytterne om, at det dem til-
lagte storre Areal blev deelt i 2 eller 3 Lodder med en dertil svarende
Andeel af hele Gaardens Hartkorn, imod at Vedkommende erholdt
Rettighed til den af disse mindre Lodder, han helst ønskede. De
tilbageblevne Lodder kunde da, forsaavidt det var Fæstegods, af Gods-
ejeren bortfæstes til Andre. Var derimod Udflytteren Selveier, maatte
det naturligviis beroe paa ham selv, hvorledes han vilde forholde
sig med det ham tillagte storre Areal. At flere Udflyttere vilde have
antaget dette Forflag, kan med Rimelighed formodes, især af den
Grund, at der nu udfordredes til de hidtil stedmoderlig behandlede
Jorders Opdyrkning en langt mindre Drivtscapital og at Arbejdet
blev lettere at overkomme. Hvorhos det ikke maa lades af Sigte,
at et af Udskiftningens store Formaal, nemlig en storre Opdyrkning