Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

14 Almindelighed, ikke være meget at erindre. De fleste nærme sig Qvadrat, der stedse er den fordeelagtigste Dannelse, der kan gives en Jordlod; men seer man hen til Byelodderne, da er meget tilbage at onske. Paa mange Steder har man lempet sig alt formeget efter Bondens Uvillle til at udflytte. Byen er et Centrum, hvorfra alle Loddernes Sidelinier lobe ud som Radier og dannes saaledes ved deres divergerende Retning enhver Lod til et Trapetium, hvorved Ploiningen besvceres med Kiler og Hegnet foreges. Imidlertid synes dog et stores Misgreb at ligge i den Anskuelse, hvorefter man har villet give Udflytterne Erstatning for de flettere Jorder, ved at til- dele dem et større Areal; thi det er indlysende, at den Ligevægt i Indtægt af Byelodder og Udflytterlodder, man herved vilde tilveie- bringe, er betinget i større Kundskab i Agerbruget og Besiddelse af større Drivtscapital hos Udflytterne end hos de Mænd, der erholdt Byelodderne, efterdi raae Jorders Opdyrkning uden disse Hjelpemidler ikke kan ventes at give betydeligt Udbytte. Men Udflytterne manglede begge Dele og den tilsigtede Hensigt blev altsaa ikke opnaaet. Uden Tvivl havde det været mere hensigtsmæssigt, enten at forhoie Bye- loddernes Hartkorn og ladet dentte Forhoielse afdrages i Udflytternes Hartkorn og derefter gjort Byeloddernes og Udflytterloddernes Areal omtrent lige, eller, naar Saadant ikke kunde skee, og det altsaa var aldeles nødvendigt at give Udflytternes Hartkorn et større Areal, da at have strsogt Overeenskomst med Udflytterne om, at det dem til- lagte storre Areal blev deelt i 2 eller 3 Lodder med en dertil svarende Andeel af hele Gaardens Hartkorn, imod at Vedkommende erholdt Rettighed til den af disse mindre Lodder, han helst ønskede. De tilbageblevne Lodder kunde da, forsaavidt det var Fæstegods, af Gods- ejeren bortfæstes til Andre. Var derimod Udflytteren Selveier, maatte det naturligviis beroe paa ham selv, hvorledes han vilde forholde sig med det ham tillagte storre Areal. At flere Udflyttere vilde have antaget dette Forflag, kan med Rimelighed formodes, især af den Grund, at der nu udfordredes til de hidtil stedmoderlig behandlede Jorders Opdyrkning en langt mindre Drivtscapital og at Arbejdet blev lettere at overkomme. Hvorhos det ikke maa lades af Sigte, at et af Udskiftningens store Formaal, nemlig en storre Opdyrkning