Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

15 nf Landets Jorder og et derved til Statens Gavn fremkommet større Product af Sædevarer, herved Tid efter anden vilde opnaaes. Rigtigheden af det her fremsatte Princip har ogsaa i Aarenes Lob Praxis stadfæstet; thi ligger dog ikke Hovedgrunden til den senere Udparcellering af de større Lodder i ben Erkjendelse, at den mindre Lod, vel dyrket, giver sin Eier eller Fæster et ligesaa godt Udkomme, som derr storre Lod, der ofte ikke saa vel kan dyrkes, fordi det mangler paa den fornodtte Drivtscapital. ^øvrigt maa jeg med Hensyn til Besvarelsen paa den Deel af dtt her af Selskabet fremsatte Sporgsmaal, der angaaer Udparcelle- ringen, bemærke folgende: I Ringsted Herred finder den storste Udparcellering Sted i Haraldsted, Allindemagle, Iydstrup, Balsoelille, Vigersted, Lværke- b»e, Vetterslov og Braabye Sogne. I de øvrige Sogne er den langt mindre, især i Lerslov, Vrslov, Ddeforslov og Sneslov. I Alsted Herred have iscer Soroe Landsogn, Alsted og Djernede Sogne megen Udparcellering. I Slagelse Herred finder ligeledes megen Udparcellering Sted i Vemmelov, Hemmeshoi, Stillinge, Slotsbjergbye Sogne og det til St. Peders Kirke i Slagelse hen- horende Landsogn. Ubetydelig er derimod Udparcelleringen i Lund- forlund, Gjerlov og Boeslunde Sogne. I Vesterflakkebjerg Herred have Sorbyemagle og Kirkerup Sogne en Mængde Parceller. Ogsaa i Gimlinge, Hyllested og Flakkebjerg Sogne er Udparcelleringen ikke ubetydelig. I de øvrige Sogne finder den mindre Sted og navn- ligen i Eggitslovmagle, Agersoe og Omoe Sogne. Af alle Herreder r Amtet har Dsterflakkebjerg Herred derr miitdste Udparcellering. Den finder kun fcteb i Herlufsholms Sogn, hvor Hovedgaarden er deelt i en Mængde Parceller, der dyrkes deels af Gaardens for- sijelllge Beboere og deels af Borgerne i Kjobstaden Nestved, og der- næst i Halagermagle Bye i Krummerup Sogit. Hvad iovrigt Parcelleringen angaaer, da kan det ikke nægtes, Landmænd dele med hinanden den Formening, at Udparcelle- ringen i Almindelighed har viist sig mere skadelig end gavnlig. De ausøte disse Grunde for saadan Formening: Folkemængden er vel for endeel derved formeret, men det forøgede Folkeantals Kaar ere 'kke ønskelige. — Fattigdom er for det meste Parcellistens Skjæbne —