Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
16 Kreaturholdet er ikke forøget — Racen eiheller forbedret — Jordernes Dyrkning er paa de fleste Parceller meget maadelig. Nel maa det tilstaaes, at det Anførte for det meste er Sandhed. Imidlertid vil det dog ved en noiere Droftning af dette ugunstige Resultat med Evidence vift sig, at det ingenlunde har sin Grund i Principet, der fremkaldte Parcelleringen, men i den Maade, hvor- paa man opfattede Udparcelleringens Hensigt; thi idet Nogle aldrig kom paa det Rene med deres Anskuelse af denne Hensigt, sogte Andre at underordne den egentlige Hensigt en anden, der faldt mere i deres Interesse, og hvortil Omstændighederne i vis Henseende noble dem. Hertil kom endnu, at de Midler, hvorved Parcelleringens velgjorende Viemed kuune opnaaes, ikke let lode sig tilvejebringe. Som Præmis for denne min Paastand, tillader jeg mig at fremsætte folgende Deduction: Enhver Jordlod, saavel den ftorre som den mindre, maa, naar den blot er af den Beskaffenhed, at den kan dyrkes, betragtes som en Capital, der forrenter sig mere eller mindre, i samme Forhold som den dyrkes bedre eller slcttere. Men den bedre Dyrkning er betinget i rigtig Kundskab om Agerbruget, fornoden Drivtscapital og tilstrækkelig Arbejdskraft. Naar alt dette er tilstede og staaer til Agerdyrkerens Tjeneste, vil neppe Nogen nægte, at jo Parcellisten vil, ved sin mindre Lods Dyrkning, kunne erholde ligesaavel som Gaardmanden, der dyrker en storre Lod, sit fornodne Udkomme. Selve Tendencen, et forbedret Agerbrug forenet med en foroget Folke- mængdes gode Udkomme, som man ved Parcelleringen havde for Die, fordrede altsaa, at man samtidig med Opmuntring til Ud- parcellering havde aabnet for Parcellisten Adgang til bedre Kundskab om Agerbruget — til Laan af fornoden Drivtscapital og en frie Anvendelse af Arbejdskraften. For disse Betingelser har der hidtil ikke været sorget, og allerede heraf lader det sig let forklare, hvorfor den tilsigtede Hensigt med Parcelleringen ikke er bleven opnaaet. Hertil maa endvidere tages i Betragtning, at Godsejerne ved Hove- riets Ophævelse eller dog Indskrænkning til visse bestemte Arbeider — denne for Gaardmanden saa velgjorende Foranstaltning — sattes i Forlegenhed med at faae de fornodne Arbeidsfolk til det nu paa Hovedgaardene forøgede Arbeide, især da Tjenesteklassen ikke var