Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Kreaturholdet er ikke forøget — Racen eiheller forbedret — Jordernes
Dyrkning er paa de fleste Parceller meget maadelig.
Nel maa det tilstaaes, at det Anførte for det meste er Sandhed.
Imidlertid vil det dog ved en noiere Droftning af dette ugunstige
Resultat med Evidence vift sig, at det ingenlunde har sin Grund
i Principet, der fremkaldte Parcelleringen, men i den Maade, hvor-
paa man opfattede Udparcelleringens Hensigt; thi idet Nogle aldrig
kom paa det Rene med deres Anskuelse af denne Hensigt, sogte
Andre at underordne den egentlige Hensigt en anden, der faldt mere
i deres Interesse, og hvortil Omstændighederne i vis Henseende noble
dem. Hertil kom endnu, at de Midler, hvorved Parcelleringens
velgjorende Viemed kuune opnaaes, ikke let lode sig tilvejebringe.
Som Præmis for denne min Paastand, tillader jeg mig at
fremsætte folgende Deduction:
Enhver Jordlod, saavel den ftorre som den mindre, maa, naar
den blot er af den Beskaffenhed, at den kan dyrkes, betragtes som
en Capital, der forrenter sig mere eller mindre, i samme Forhold
som den dyrkes bedre eller slcttere. Men den bedre Dyrkning er
betinget i rigtig Kundskab om Agerbruget, fornoden Drivtscapital
og tilstrækkelig Arbejdskraft. Naar alt dette er tilstede og staaer til
Agerdyrkerens Tjeneste, vil neppe Nogen nægte, at jo Parcellisten
vil, ved sin mindre Lods Dyrkning, kunne erholde ligesaavel som
Gaardmanden, der dyrker en storre Lod, sit fornodne Udkomme.
Selve Tendencen, et forbedret Agerbrug forenet med en foroget Folke-
mængdes gode Udkomme, som man ved Parcelleringen havde for
Die, fordrede altsaa, at man samtidig med Opmuntring til Ud-
parcellering havde aabnet for Parcellisten Adgang til bedre Kundskab
om Agerbruget — til Laan af fornoden Drivtscapital og en frie
Anvendelse af Arbejdskraften. For disse Betingelser har der hidtil
ikke været sorget, og allerede heraf lader det sig let forklare, hvorfor
den tilsigtede Hensigt med Parcelleringen ikke er bleven opnaaet.
Hertil maa endvidere tages i Betragtning, at Godsejerne ved Hove-
riets Ophævelse eller dog Indskrænkning til visse bestemte Arbeider —
denne for Gaardmanden saa velgjorende Foranstaltning — sattes i
Forlegenhed med at faae de fornodne Arbeidsfolk til det nu paa
Hovedgaardene forøgede Arbeide, især da Tjenesteklassen ikke var