Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

17 tilstrækkelig til al afgive de hertil nødvendige faste Tjenestefolk, og derfor vare nodte til ikke alene at tage Afgivten i Arbeide istedetfor i Penge af de Huse, der allerede havde Jordlod, men ogsaa at be fordre Udparcelleringen, for ligeledes af Parcellisterne at faae Afgivten i Arbeide. Udparcelleringen tiltog derfor i samme Forhold, som del- var Trang til Arbejdere paa Hovedgaarden. Men herved blev den egentlige Hensigt med Udparcelleringen underordnet en anden Hensigt, eller rettere sagt af den aldeles tilintetgjort; thi for at opnaae den oprindelige Hensigt med Udparcelleringen er Anvendelsen af Parcel- listens hele Arbejdskraft paa ege« Lod aldeles nødvendig; mm hatt har jo i selve Dieblikket han modtager en Parcel paa Fæstegods, solgt sin Arbejdskraft til Godsejeren. Der ligger noget Sørgeligt i denne Tanke, fordi der ved Selskabsideer binder sig til den flere sørgelige Erindringer fra Fortiden, og da det er ubcnfor al Tvivl, at Godsejerne jo selv fole det Ubehagelige der ligger i, at være nødte til, hvad deres Godser angaaer, at arbeide imod Udparcelle- ringens velgjorende Hensigt, saa tillader jeg mig til Kyndigeres nærmere Overvejelse her at fremsætte et Forflag, hvorefter Godsejeren for- menes at kunne erholde de ttodvcndige Arbejdere til Hovedgaardens Dyrkning, uden at komme i den Nodvelldighed at maatte tage Af- givten af Parcellerne i Arbeide. Forflaget er folgeude: Godsejeren lader opbygge saa mange jordlose Huse, som til Hensigtens £> naaelse an sees nødvendige, deels i Godsets Byer og dcels paa Hoved- gaardens Marker. Husene i Byerne kunde enten bortfæstes eller bortlcies, og Afgivten være som sædvanlig, een Ugedag. Om Fæsteren eller Leieren ogsaa i de øvrige Dage, for Betaling, vilde arbeide paa Hovedgaarden eller hos Andre, maatte beroe paa ham selv. Derimod maatte Beboerne af de Huse, der byggedes paa Hovedgaardens Marker, være forpligtede til ikke alene at forrette een Ugedag af Huset, men tillige at arbeide i Ugens øvrige Dage paa Gaarden for Betaling, der synes meest passende at bestaae deels i Sædevare og deels i Disse Huusmcrnd bleve da at betragte som faste, men givte Tjenestefolk. De maatte derfor kun være Leiere med Halvaars Op- sigelse fra hver Side. Blandt de flere Fordele, som denne Foran- staltning vilde have for Godseieren eller Gaardens Forpagter ud- bæver sig .især den, at disse Hunsmænd ved den daglige Dvelse 2