Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
18 langt bedre, vilde vide at orientere sig i Brugen af de nyere Ager- redskaber, der maatte være indforte paa Gaarden, end de Huusmcend, fom nu kun af og til bruge disse for dem lrkjendte Redskaber. Saa- ledes er Svingploven ikke saa almindelig indfort paa Hovedgaardens, som man kunde have ventet, netop af den Grund, at en stor Deel nf Ploiningen, der afvexlende forrettes af forskjellige Huusmcrnd, blev slet udfort, fordi disse Huusmcend af Mangel paa Dvelse ikke kunde blive bekjendte med det rette Haandgreb, der udfordres ved Brugen af disse Plove. At Udførelsen af dette Forflag vilde forege Gods- cierens aarlige Udgivter ved Hovedgaardens Dyrkning kan neppe an- tages; thi uaar Parcellisternes aarlige Afgivter, ifolge Forflaget, bleve forandrede til Scedevarer eller Penge, saa kan det med Rimelighed antages, at disse Indtægter vilde være tilstrækkelige til at dække Ud- givten til de Huusmcend, der, boende paa Hovedgaardens Marker, bleve at ansee som faste Tjenestefolk, og hvad den Capital angaaer, der blev anvendt til de jordlose Huses Opførelse, da forrenter den sig jo tilstrækkelig ved de Ugedage, der skulde forrettes. At Beboerne af de jordlose Huse ved Arbcidsdygtighed og Fliid vilde herved sikkres et tarveligt og godt Udkomme, vover jeg end dristigere at paastaae, da Erfaring tilstrækkelig har lært, at en Huusmand, der besidder de ovennævnte Egenskaber, kan ved at arbeide for Andre, som Tærske- mand om Vinteren og Dagleier om Sommeren, leve langt bedre og mere frie for Næringssorger end den Parcellist, — hvad enten han har en storre eller mindre Parcel, — der, fordi hans Afgivt betales med Arbejdskraft, maae berøve sin egen Lod hvad der er Hovedbetingelse for at den kan give et Product, der kan ernære ham og hans Familie. At Forslagets Udførelse, ved de flere A§gteskaber, det mutigen kunde give Anledning til, skulde være fordærveligt for Fattigvæsenet, antager jeg ingenlunde; thi det torde vel være en Erfaring, der ikke saa sjelden gjores, at jo mere Indtrædelse i det huuslige Liv vanskelig- gjores, desto storre bliver Antallet af de uægte Born, og da Almuen desiovcerre i vore Tider er temmelig bekjendt med de flere Midler, e hvorved Loven om Alimentationsbidrag kan omgaaes og illuderes, saa er det sjeldent at Moderen til et uægte Barn erholder dette Bi- drag til sit Barns Forsorgelse, og kan hun nu ei ene forsørge det,