Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

21 fodres med Grønt enten den hele Dag eller dog i de varmeste Timer af Dagen, finder kun Sted hos meget faa Landmænd i dette Amt, men derimod blive paa flere Hovedgaarde Hestene og hos adskillige Bonder et Par Heste samt Ungqvæg og nogle golde Koer fodrede med Gront blandet med Halm, indtil Hoehosten er endt. Jovrigt findes i den speciellere Beskrivelse af hvert Sogn de Landmænd an- førte, som for Tiden have indfort Sommerstaldfodring. Tilforn havde Generalkrigscommissair Neergaard, da han eiede og boede paa Antvorskov, Forpagter Lonradsen, da han var paa Gunderslov- holm og Arvefæster Herfordt, i den Tid han eiede Pedersdal i Hyllinge Sogn, fuldstændig Sommcrstaldfodring. Den almindeligste Grund til at Sommerstaldfodring saa lidet er udbredt, er uden Tvivl den, at det paa Hovedgaardene er vanskeligt at faae de fornødne Folk, der udfordres til at besorge Staldfodringen af saa stort Antal Kreaturer, som holdes paa disse Gaarde, og hvad Bonden angaaer, at hans Staldbygninger cre saa smalle, at et luftigt og hensigts- mæssigt Locale ei deri kan indrettes, thi de fleste Landmænd syltes at erkjettde Sommerstaldfodringens store Fordeel med Hensyn til Gjodningens Forøgelse, og at et større Antal Kreaturer kan holdes, samt at Soeden paa Marken ikke uedtrcrdes ved Kreaturernes Bissen i de hede Sommerdage, foruden at herved spares betydelig Udgift til Toir. Denne Formening bestyrkes ogsaa derved, at de Indvendinger man havde gjort mob Staldfodringen cre meget ubetydelige. Jovrigt fortjener det vistnok den største Opmærksomhed, at Generalkrigscommivsair Næergaard i sin Beskrivelse over Dster- flakkebjerg Herred giver, med Hensyn til Sommerstaldfodringcn, det Raad, at Qvæget daglig bor have en Givt tort Foder, ikke alene fordi Gjodningen derveb bliver mere stivnet, men især for at forøge Melkens Afsondring, da det toere Foder befordrer Drovtygningen, hvorved flere nærende Partikler uddrages af det fortærede Grøntfoder, til Fordeel for Melkeafsondringen. Ligeledes bemærker han, at Qvæget ikke bor have Foderet for Vinene, førend det skal lægges for dem, og at det derfor ikke bor henlægges i Qvægets Stald, da Koen, efter hans Overbeviisning, taber ZEdelysten ved idelig at see paa det.