Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

22 7. Anvendes Kalk, Dynd, Mergel eller kunstige Gjod- ningsmidler? Har man gjort Fvrsog med at brcende Gronsverren, saavel paa Agre som Enge? Virk- ningen deraf? hvorledes var det Jordsmon, hvorpaa Brcendingen fandt Sted? leret, mergelagtigt, sandet eller torvagtigt? ^ngen Landmand i Soroe Amt har, saavidt jeg har kunnet er- fare, gjort Anvendelse af Kalk som Gjodningsmiddel paa Agre eller Enge. Eiheller vides Nogen at have forsøgt at brænde Gronsvcer. Derimod er Dynd af Flere bleven anvendt som Gjodningsmiddel, især foranlediget derved, at i de terre Aaringer alle Gadekjær og andre Vandinger ved Vvrighedens Foranstaltning bleve rensede, hvor- ved en Mængde Dynd erholdtes. Den gode og varige Virkning af hefte Gjodningsmiddel har jeg selv erfaret, da jeg var Præst i Haarslov paa Grevskabet Holsteinborg, ped i Aaret 1819 at gjode 2 Tdr. Land meget tykt med Dynd af en oprenset Park. Virkningen var liig den, som en kraftsuld Gjodning ellers frembringer. Dog maa be- mærkes, at denne Park ligger i et Vænge ved Præstegaarden, hvoraf alle Kreaturerne vandes, og at den i en lang Række af Aar ikke havde været renset, hvorhos en stor Deel af den var tilgroet med Kalmus (Aporrms Calamus). Dens Dynd indeholdt altsaa en Mængde Vegetabilier, der, gaaede i Forraadnelse, nødvendig maatte afgive en kraftig Gjohning. Samme' kraftige Virkning af dette Gjodningsmiddel erfarede Generalkrigscommissair Neergaard, da han i Aarene fra 1817 til 1823 gjodede over 20 Tdr. Land paa den ham tilhørende Parcel af Antvorskov, med Dynd af Parker, der ei i Mands Minde vare blevne rensede. Paa hver Tonde Land lagdes 4 til 500 Læs Dynd. Især var Virkningen paasaldende med Hensyn til Productet af Kar- lvffcr, thi 7 Tdr. L., gjodede med Parkedynd om Vinteren, hvori