Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

24 nled Maadehold og Plotningen alrsaa ikke fortsættes i for lange Beed, og Koerne ere i god Foderstand, saa var det ret at ønske, at Huusmanden tilfalde og med Klarhed maatte indsee, hvor ftor For- deel det vilde være for ham, naar han benyttede sine Koer til at ploie og udfore andet Markarbejde paa sin lille Jordlod. Hans Lod vilde da blive godt dyrket, isledetfor at den nu bliver meget sier dyrket, fordi Gaardmanden naturligviis ikke ploier for Huusmanden, sorend han har fuldendt sin egen Ploining, og da er som oftest den for Jorden beqvemmcste Ploietid forbi. Ageren er allerede græs- bespændt og Ploiningen bliver flet udfort. Ved at ploie med sine Koer vinder han fremdeles baade Tid og Arbejdskraft for sin egen Lod, istedetsor at han nu maa anvende begge Dele til Fordeel for Godseieren og Gaardmanden', thi Afgiften nf Lodden maa betales med Uge- og Hostdage, og Ploielonnen til Gaardmanden ligeledes med Arbejdsdage i Hoe- og Kornhosten; hvorfor kun faa Dage i Sommerens Lob blive tilovers for ham til egen Lods Behandling. Et Par Huusmænd have' i de senere Aar her i Amtet dog be- gyndt med at dyrke paa denne Maade deres Lodder, opmuntrede dertil ved de Præmier, som det Landoeconomiske Selskab i Sorse Amt i denne Henseende har udsat for Huusmænd. Maatte kun Flere efterhaanden felge deres Erempel.. 9. Hvorledes ere Agerdyrkningsredfkaberne? erkjender »mit Svingplovenes (de saakaldte engelske Ploves) Fortrittlighed? Ere de nyere arbeidsfparende Red- skaber bekjendte ug benyttede? ,-^aa adskillige Hovedgaarde og paa de fleste Bondergaarde bruges endnu den sjællandske Hjlrlplov, dog forbedret ved kortere Aas og Vob saavelsom ved en krumagtig, bedre dannet Muldfjel, hvorved den