Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

25 erholder en saadan Lethed, at den i mindre lerede Jorder kan trækkeS af 2 Hesie, istedetfor at man til de ældre Hjulplove altid maatte bruge 4 Heste. Imidlertid er dog Svingploven, og især den Bay- leyske Plov indfort paa endeel Hovedgaarde. Ligesom ogsaa Brugen af den nordamericanffe Plov begynder efterhaanden ikke lidet at ud- brede sig hos Bønderne i enkelte Sogne, fremkaldt deels ved Exempel af mindre Gaardes Agerbrugere udenfor Bondestandeu, og deels ved de Præmier, som Soroe landoeconomiske Selskab har udsat for Af- benyttelsen af Svingplove og som vindes ved aflagt Prove i Ploi- ning med disse Plove paa en dertil bestemt Dag, efter foregaaende Indbydelse. At iovrigt Svingploven ikke bruges paa alle Hovedgaarde, hvor Pløjningen ikke udfores ved Hoveris, har uden Tvivl for det meste sin Grllttd deri, hvad jeg allerede uilder Nr. 4 har anmærket, at en ikke liden Deel af Pløjningen forrettes af forskjellige UgedagSmænd, der ikke alle forstaae paa rette Maade at behandle Svingploven; hvorved Ploiningen flet udfores. At Svingploven eiheller endnu er saa almindelig indfort hos Bonden, som det var at onske, kan ikke vække Forundring, naar man kun aldrig taber af Sigte, at Brugen af bedre konstruerede Agerredfkaber, ligesom ethvert Fremskridt i Ager- brugets forskjellige Grene, ene og alene ved Exemplets Magt kan aabne sig Adgang til Boildett. Han er saa aldeles blottet for de Forkundskaber, der ere nødvendige til at kunne anstille nogen Re- flexion over de nævnte Gjenstande, at Antagelsen af en modsat For- mening netop maatte forundre Enhver, der er bekjendt med Bondens Kundskaber og Stilling. Men gjennem Exemplets Magt kan ogsaa ikke saa lidet udrettes. Man miskjender Bonden, naar man troer at han ikke har Sands for det Bedre i Agerbruget; thi seer han hos en Landmand udenfor Bondestanden eit for ham fremmed Dyrknings- maade eller et ham hidtil ukjendt Agerredskab, saa er allerede herved ampuls givet ham til i Stilhed noiere at undersøge Virkningen af den Forste og Brugen af det Sidste. Han indfinder sig jævnlig paa Vedkommendes Lod, naar Denne ikke er tilstede, for at tage Sæden til forskjellige Tider i Diesyn. Hall henvender sig til Karlen, der bruger Agerredskabet, udforsker Dennes Formming om det, soger Karlens Tilladelse til selv at prove Redskabet, eg forsi naar han