Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

26 herved efterhaanden er bleven overbeviist om Dyrkningsmaadens Gavn- lighed og Agerredskabets Nytte soger han hos Eieren nærmere Op- lysning om begge Dele. Men denne Fremgangsmaade er jo ganske i sin psychologiske Orden; thi da Bonden fra Barndommen af har været bestjeftiget med Agerdyrkningen, og ifolge heraf formetter, at Iilgen forstaaer sig bedre paa den Forretning cud han, saa foler han sig undseelig ved at tilstaae, at han dog deri tager Seil, og kan forst beqvemme sig til saadan Tilstaaelse, naar han derom er bleven fuldkommen overbeviist. Med Hensyn til Svingplovens Brug af Bonden, anseer jeg den nordamericanske Plov at være for ham den meest hettsigtsmæssige, da den fordrer mindst Hestekraft, udforer Ploiningen godt og er miudst kostbar. Siden 1807 har jeg brugt Sviugplove af forskjellig Construction, men ingen af disse har jeg været mere tilfreds med end den nordamericanske Plov, som jeg nu allerede har brugt i 10 Aar. Bondeme i mit Pastorat, hvor Svittgploven bruges næsten af Alle, ynder ogsaa den ommeldte Plov meget. Da det er saa vigtigt, naar Svingploven stal gaae stadig, at deus Træklime gaaer i Retningen af Hypothenusen i den Triangel, der dannes, naar man tænker sig en Linie draget fra Skjæret og til Hestens Trerkpunkt og fra dette Punkt en lodret Linie at falde ned paa den horizontale Arlie, i hvis Retning Ploven gaaer frem, saa vil jeg anfore en simpel Maade, hvorpaa denne Hensigt kan opnaaes. Man lader en Snor fra Midten af Skjæret gaae op mellem Hestene til Trækpunkrer paa Hestenes Bringer. Falder nu Hamlen i denne Linie, saa gaaer Ploven stadig; men ligger Hamlen ovenfor Linien eller Snoren, saa maa den ved Stilleboilen bringes ned i SnorerlS Remittg, thi ellers roder Ploven, og ligger Hamlen uilder Snoren, saa maa den lige- ledes ved Hjelp af Stilleboilen fores op i Snorens Retning, da ellers Ploven gaaer op af Jorden. Det indsees let, at Alt her grunder sig paa Læren om Kræfternes Parallelogram og Lovene for den toarmede Bægtstang. Af nubre arbeidsparende Agerredskaber benyttes Exstirpatoren paa adskillige Hovedgaarde og nogle Præstegaarde, deels til Brakmarkens Behandling og deels til at exstirpere Saaesæden ned. Af Bonden bar jeg ikke sect den brugt. Jeg sinder dette Agerredskab ogsaa at