Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
Gjodning-Vand saa tilstrækkelig, at efter 24 Timers Forlob viser sig
ethvert Korn hvidt af Kalken. Saaes nu denne saaledeS behandlede
Sæd tidlig, helst i August Manned, sa^ simes dog virkelig Alt atvære
gjort for at forebygge hine fordærvelige Sygdomme; thi et sundt
og reent Sædekorn, hvis Spire-Evne ved Læskningen har erholdt en
Impuls til hurtigere Fremspireu, dækker snart, naar Sæden ei er
saaet for tykt, ved sin Buskning Ageren, og drager ved Bladene
Næring fra den omgivende Luft og beskytter tillige ved Bladenes
Dækning Noden mod det kolde Klimats Indvirknittg. I det mindste
har jeg stedse brugt dentte Fremgangsmaade med min Vintersæd og
kan med Sandhed bevidne, at jeg ingensinde har havt Brand i min
Hvede eller Rust i min Nug.
Endvidere kan jeg ikke lade ubemærket, at Sandsynlighed for
det Rigtige i den fremsatte Formening tiltaler os med forøget Styrke,
naar vi tage i Betragtning, at det især er Bondens Vintersæd, der
lider af benævnte Sygdomme; men mange Bonder begaae netop
den Feil, at de gjode for tyndt, saae ikke al Vintersæd i Heelbrak,
ploie for grundt, meie Sæden, førend den er fuldkommen moden,
tage ei altid den vægtigste Sæd til Saaening, vise ikke tilstrækkelig
Dmhu med Hensyn til Rensningen, ere temmelig skjodeslose rued
Hvedens Lcesknittg, saae, som oftest, for sildig, ikke forend Mikkels-
dag, og forsyne sjelden Vintermarken med de nødvendige og til-
strækkelig dybt gravede Brakgrovter. Paa Hovedgaardene begaaes
i Almindelighed ikke disse Fejlgreb, og da man nu ogsaa sjelden
horer Klager fra Hovedgaardene over Brand i Hveden og Rust i
Rugen, saa ligger ogsaa deri en Bekræftelse paa, at de anførte
Forebvggelsesmidler maae synes hensigtsmæssige.
Endnu kunde det maaskee her passende bemærkes, nt i de senere
Aar har Vintersæden paa mange Steder været tilfoiet megen Skade
af nogle Snegle, som Landmanden i Almindelighed kalder nogne
Lnegle, men formodentlig er Umax agreslis. Dog er det især
den Vintersæd, der er saaet i ZErtejord, som angribes af disse Snegle.
Formodentlig ligger Grunden hertil deri, at Sneglen helst opholder
sig paa skyggefulde Steder, hvor den finder Vegetabilier til sin Er-
næring. De vise sig ogsaa strax ved lVrtcjordens Ploining, og
neppe er den saaede Sæd spiret frem, forend de ufortovet opæde de
3*