Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
35 Gjodning-Vand saa tilstrækkelig, at efter 24 Timers Forlob viser sig ethvert Korn hvidt af Kalken. Saaes nu denne saaledeS behandlede Sæd tidlig, helst i August Manned, sa^ simes dog virkelig Alt atvære gjort for at forebygge hine fordærvelige Sygdomme; thi et sundt og reent Sædekorn, hvis Spire-Evne ved Læskningen har erholdt en Impuls til hurtigere Fremspireu, dækker snart, naar Sæden ei er saaet for tykt, ved sin Buskning Ageren, og drager ved Bladene Næring fra den omgivende Luft og beskytter tillige ved Bladenes Dækning Noden mod det kolde Klimats Indvirknittg. I det mindste har jeg stedse brugt dentte Fremgangsmaade med min Vintersæd og kan med Sandhed bevidne, at jeg ingensinde har havt Brand i min Hvede eller Rust i min Nug. Endvidere kan jeg ikke lade ubemærket, at Sandsynlighed for det Rigtige i den fremsatte Formening tiltaler os med forøget Styrke, naar vi tage i Betragtning, at det især er Bondens Vintersæd, der lider af benævnte Sygdomme; men mange Bonder begaae netop den Feil, at de gjode for tyndt, saae ikke al Vintersæd i Heelbrak, ploie for grundt, meie Sæden, førend den er fuldkommen moden, tage ei altid den vægtigste Sæd til Saaening, vise ikke tilstrækkelig Dmhu med Hensyn til Rensningen, ere temmelig skjodeslose rued Hvedens Lcesknittg, saae, som oftest, for sildig, ikke forend Mikkels- dag, og forsyne sjelden Vintermarken med de nødvendige og til- strækkelig dybt gravede Brakgrovter. Paa Hovedgaardene begaaes i Almindelighed ikke disse Fejlgreb, og da man nu ogsaa sjelden horer Klager fra Hovedgaardene over Brand i Hveden og Rust i Rugen, saa ligger ogsaa deri en Bekræftelse paa, at de anførte Forebvggelsesmidler maae synes hensigtsmæssige. Endnu kunde det maaskee her passende bemærkes, nt i de senere Aar har Vintersæden paa mange Steder været tilfoiet megen Skade af nogle Snegle, som Landmanden i Almindelighed kalder nogne Lnegle, men formodentlig er Umax agreslis. Dog er det især den Vintersæd, der er saaet i ZErtejord, som angribes af disse Snegle. Formodentlig ligger Grunden hertil deri, at Sneglen helst opholder sig paa skyggefulde Steder, hvor den finder Vegetabilier til sin Er- næring. De vise sig ogsaa strax ved lVrtcjordens Ploining, og neppe er den saaede Sæd spiret frem, forend de ufortovet opæde de 3*