Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
37 har sparsomt Græsning til Kreaturerne. Desuden kan Sæden, mener han, godt modnes paa Skaaren og falder mindre as end naar den forst meies efterat være fuldmodett, og opkommer en Storm, lider den, liggende paa Skaaren, ingen Skade. Det indsees let, ar disse feilagtige Slutninger har egentlig sin Grund deri, at Bonden forvexler den Haard hed, som Kjærnen kan faae ved at ligge paa Skaar, med den Haardhed, der folger med Kjærnens Modenhed, end- skjondt hertil ere meget forskjellige Aarsager, og han iudbildcr sig derfor, al Sæden kan modnes paa Skaaren. Det forholder sig imidlertid ingenlunde saaledes. Den fuldmodne Kjærnes Haardhed er Resul- tatet af den chemiske Proces, hvorved Kjcernens melkagtige Saft er gaaet over til Meel, naar derimod den Haardhed, som den blode, umodne Kjcrrne kan erholde ved at ligge paa Skaar, er blot en Virkning af Saftens Uddunstning, fremkaldt ved Blæst og Solens Hede. Den sortidlige Meining formindsker altsaa Kjærnens Meel- righed og derved rillige Afgrødens Vcerdie. Heraf folger fremdeles, ar er det kun Uddunstningen af Kjærnens melkagtige Saft, som giver den Haardhed, saa maae Kjærnens Volumen aftage i samme For- hold som Haardhcden tiltager. Men den sammenkrympede Kjcrrne, der tillige ved Sammenkrympningen er bragt i visnet Tilstand, ud- folder ei længere Bægeret og falder lettere af. Altsaa forfeiles ogsaa den Hensigt, at Sæden, ved at meies forend den er fuldkommen moden, skulde mindre falde af. Endelig kan eiheller den Formening, „at naar man ved at meie Sæden umoden faner tidlig begyndt paa Hosten, saa faaer man ogsaa tidligere indhostet, end naar der forsk meies naar Sæden har naaet fuld Modenhed", udholde Prove; thi bcr beroer Alt paa tilfældige Omstændigheder. Har man recnstraaet Sæd, og herpaa vil enhver dygtig Landmand beflitte sig, og lader Sæden staae indtil den er fuldmoden, saa kan man, under gmisiigt Veir, meie og bittde Vintersæden paa een og samme Dag og ind- kjore den næste Dag, uden at frygte for at Sæden herved skulde lage Skade. Ligesom ogsaa recnstraaet Byg og Havre i det anførte Tilfælde kun behøve at ligge 2 til 3 Dage paa Skaar fvrcnd det indkjores. I længere Tid maae derimod den meiede umodne Sæd ligge paa Skaar, sely under et gunstigt Hostveir, forend den kan kjorcs i Huus. Hensigten „at vinde i Lid" blev altsaa forfeilet.