Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
har sparsomt Græsning til Kreaturerne. Desuden kan Sæden,
mener han, godt modnes paa Skaaren og falder mindre as end
naar den forst meies efterat være fuldmodett, og opkommer en Storm,
lider den, liggende paa Skaaren, ingen Skade. Det indsees let, ar
disse feilagtige Slutninger har egentlig sin Grund deri, at Bonden
forvexler den Haard hed, som Kjærnen kan faae ved at ligge paa
Skaar, med den Haardhed, der folger med Kjærnens Modenhed, end-
skjondt hertil ere meget forskjellige Aarsager, og han iudbildcr sig derfor,
al Sæden kan modnes paa Skaaren. Det forholder sig imidlertid
ingenlunde saaledes. Den fuldmodne Kjærnes Haardhed er Resul-
tatet af den chemiske Proces, hvorved Kjcernens melkagtige Saft er
gaaet over til Meel, naar derimod den Haardhed, som den blode,
umodne Kjcrrne kan erholde ved at ligge paa Skaar, er blot en
Virkning af Saftens Uddunstning, fremkaldt ved Blæst og Solens
Hede. Den sortidlige Meining formindsker altsaa Kjærnens Meel-
righed og derved rillige Afgrødens Vcerdie. Heraf folger fremdeles,
ar er det kun Uddunstningen af Kjærnens melkagtige Saft, som giver
den Haardhed, saa maae Kjærnens Volumen aftage i samme For-
hold som Haardhcden tiltager. Men den sammenkrympede Kjcrrne,
der tillige ved Sammenkrympningen er bragt i visnet Tilstand, ud-
folder ei længere Bægeret og falder lettere af. Altsaa forfeiles ogsaa
den Hensigt, at Sæden, ved at meies forend den er fuldkommen
moden, skulde mindre falde af. Endelig kan eiheller den Formening,
„at naar man ved at meie Sæden umoden faner tidlig begyndt paa
Hosten, saa faaer man ogsaa tidligere indhostet, end naar der forsk
meies naar Sæden har naaet fuld Modenhed", udholde Prove; thi
bcr beroer Alt paa tilfældige Omstændigheder. Har man recnstraaet
Sæd, og herpaa vil enhver dygtig Landmand beflitte sig, og lader
Sæden staae indtil den er fuldmoden, saa kan man, under gmisiigt
Veir, meie og bittde Vintersæden paa een og samme Dag og ind-
kjore den næste Dag, uden at frygte for at Sæden herved skulde
lage Skade. Ligesom ogsaa recnstraaet Byg og Havre i det anførte
Tilfælde kun behøve at ligge 2 til 3 Dage paa Skaar fvrcnd det
indkjores. I længere Tid maae derimod den meiede umodne Sæd
ligge paa Skaar, sely under et gunstigt Hostveir, forend den kan
kjorcs i Huus. Hensigten „at vinde i Lid" blev altsaa forfeilet.