Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

38 Ikke stort bedre vil det gaae med Virkningen af den fortldlige Mej- ning under et ugunstigl Hostveir; thi den fuldmodne Sæd vil i et ustadigt Hostveir, hvad enten den staaer i Travehob eller ligger paa Skaar, langt hurtigere blive tor, eild den umodne Sæd i begge Til- fælde, fordi de« blode Kjærne og det halvgronne Straae har langt mere Modtagelighed for Regnen end den fuldmodne Sæds haarde Kjærne og tørre Straae. Det er altfaa ingenlunde afgjort, at de, der afmeie deres Sæd forend den er moden, altid faae indhostet forend de, der lade Sæden blive moden, inden den meies. Af det her Anforte vil det altfaa være klart, at i det Tids- punkt da Sæden har naaet sin fulde Modenhed, som kjendes deraf, at Kjærttett er haard og Straaet guult og tort, bor Meittingen fore- tages, for at en stind og vægtig Afgrøde, lige tjenlig til Handels- vare og eget Forbrug, kan erholdes. Denne Regel har jeg stedse fulgt og fundet mig vel herved. Det er ogsaa den samme Regel, der folges paa de fleste Hovedgaarde og af de fleste Landmænd udenfor Bondestaildett. 15. Hvorledes ere Kornvarerne beskafne? forgeS der fut deres Rensizing? er dcr paatcenkt nogen Fvranstalt- tting til deres Torring vg til deres videre Forcedling? Landmænd udenfor Bondestanden sorge i ?tlmindelighed om- hyggelig for Sædens Rensning. Paa alle Hovedgaarde, saavelsom paa de mindre Avlsgaarde, findes Rensemaskiner. Paa disse Gaarde kunde ogsaa adskillige Bonder faae deres Sæd reilset, som jeg allerede ved Besvacelseu af Sporgsmaalet Nr. 11 har anmærket. Desuden have ogsaa flere Bonder selv anskaffet sig smaa Rensemaskiner. Der» siorre Sands for Sædens Rensning, som i de senere Aar er bleven vækket hos Bonden, skyldes for en stor Deel Kornudskrivningen,