Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

42 tydning ligger i han-Z sande Interesse, og at altsaa Mangel paa Markfred er et virkeligt Onde, thi forst da vil han med Krast og fast Biili'e arbeide mod alle de Hindringer, der lægge sig i Veien for fuldstændig Markfred. Men for at fyldestgjore denne Fordring nf Opgavens Losning maa man, efter min OverbeviiSning, atter hentye til Exemplet, som den sikkreste Maade hvorpaa man i Al- mindelighed kan fore Bonden til Fremskridt i Agerbruget. Er det lykkedes for en Agerbruger udenfor Bondestanden eller for en eller anden Bonde (thi ogsaa i Bondestanden findes selvstændige Mænd) ved hensigtsmæssige og billige Midler at erholde en fuldkommen Markfred paa sin Lod, saa ville sikkerligen hans Naboer, ifølge ben Sands for et bedre Agerbrug, som jeg allerede har gjort opmærksom paa at Bonden virkelig besidder, i al Stilhed paa hans Lod tage i Diesvu Virkningen af den Markfred, som der finder Sted, og naar de da see at Vintersæden og de unge Klover overalt have tildækket Jorden, fordi intet Kreatur har afædt Sæden og Kloverne, og at af samme Grund Kartoflerne henstaae uforstyrrede, indtil den visne Top tilkjendegiver at Kartoflerne ei længere voxe, men nu ere tjen- iige til at optages, vil det ikke vare længe inden de begynde at cster- folge hans Exempel, især naar de tillige af Røgteren blive under- rettede om at Koerne befinde sig langt bedre, give mere Melk og gaae om Dagen roligere paa Marken, naar de have været paa Stald om Natten, end naar de maa gaae ude i de lange, kolde Noetter, og ved Hækker og Grovtvolde maa soge Lcee for de skarpe Vinde. Hvorhos det ogsaa vil blive indlysende for dem, at der herved ikke erholdes saa lidet Gjodning. At ogsaa i denne Henseende Exemplet virker, veed jeg desuden af egen Erfaring, thi nu er det en almindelig Skik hos Bønderne i Vemmelov at tage Kreaturerne i Wvretstiden ind paa Stald om Natten, og flere af dem have sagt mig, at de nu tilfulde indsee Nytten deraf. Endnu har jeg blot at tilfvie, at i den specielle Beskrivelse over de enkelte Sogne findes anført ved hvert Sogn hvorledes det for- holder sig med Marksredcn og Hegnet.