Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Disse Koer ere smaae og uanseelige, men give ikkedestomindre over-
flødig Melk. De synes saaledes at være et talende Beviis for Nigtig-
heden af den Paastand, som flere Landmænd have yttret, at uagtet
en Koe mangler alle udvortes Kjendemærker, der hentyde, paa en god
Race, kan den dog være en meget god Malkekos, og at derfor den bedste
Maade, hvorpaa man kan forskaffe sig gode Malkekoer, er den, at
man er opmærksom paa de Koer af Qvægbesætningen, som give
meest Melk og staae golde i den korteste Tid, og da stedse vælger
disse Koers Kalve til Opdræt.
De fleste andre Hovedgaarde i Soroe Amt have ligeledes for
det meste jydske og fyenske O.vægracer, der ved Krydsning soges end-
mere forbedrede.
Hollænderie finder Sted paa de fleste Hovedgaarde. Sveitzerie
er kun indfort paa Soerup i Ringsted Herred, Falkensteen i Slagelse
Herred, Holsteinborg og Snedinge i Besterslakkebjerg Herred.
Grunden til at Sveitzerie kun er indfort paa saa faa Hoved-
gaarde, ligger uden Tvivl deri, at Prisen paa Sveitzeroste i de senere
Aar er faldet meget, og at det derfor antages, at Sveitzerie ikke kan
svare Regning.
Salget af Fedeqvæg maae ligeledes af de fleste Hovedgemrds-
Eiere og Forpagtere antages at være mindre indbringende end Hol-
lcenderie, da der i Almindelighed ikke sælges i stor Mængde Fede-
qvæg paa Hovedgemrde.
Af Alt hvad her er anført om Hovedgårdenes Ovceqbesætning
vil det indsees, at man paa disse Gaarde ingenlunde er ligegyldig
med Hensyn til Qvægracernes Forædling.
Hvad nu Bøndernes Qvægbesætning angaaer, da holder Bonden
rigtignok i Almindelighed et for lidet Antal Qvæg, som vil sees af
det jeg i Beskrivelsen af de enkelte Sogne har anført om Kreaturernes
Antals Forhold til Arealet. Ligeledes besraaer endnu hans Qvceg-
beseetning for en stor Deel af den ældre flette sjællandske Race, men
allerede begynde dog de mere velhavende Bonder ogsaa at forskaffe
sig Qvæg af svensk Race. Ligesom ogsaa den Velvillie, hvormed
flere Godsejere, Forpagtere og andre Landmænd udenfor Bondestanden,
der have bedre Racer, overlade Bonden Tillægskalve, meget bidrager
til at Vendernes Qvægbesætning csterhaanden forsynes med bedre