Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

46 klart, at han nu har en kraftfuldere Heslerace end tilforn, ligesoni ogsaa den gode Betaling han erholder for de Heste han sælger viser, at de ogsaa maa have andre gode Egenskaber. Meget maa det ogsaa bidrage til Hesteavlens Forbedring, at Bonden ligesom enhver anden Landmand kan faae sine Følhopper bedømte ved de aarlige Stutterie- besigtigelser, og at der paa adskillige Hovedgaarde holdes gode Hingster, netop for nt Bønderne ved dem kunne faae deres Følhopper bedækkede. Jovrigt vil ventelig ogsaa den Bestræbelse man gjor sig for at forædle den danske Hesterace med engelsk Blod, vise sine gavnlige Virkninger paa Hesteavlen i det Hele. Udbreder don fiinuldede Faareavl sig? er Faare- foldnittg i Brug? staldfodres arene nogetsteds? er den indenlandske Faarestamme i Til- eller Aftagende? ÄJai fiittuldede Faarcavl udbreder sig stedse mere og mere paa Am- tets Hovedgaarde. Herr Kammerherre ITeevgæavt) paa Skjoldnæs- holm har et Schæfcrie, der tilforn bestod af 600 Moderfaar, men ved Sygdom i de senere Aar ere formiildskede til -100, der alle ere af spansk Race. Den paa Moerup veercttde Faareflok i Kammer- raad (Bjerfings Tid, var derimod af engelsk Race. Faarene paa Frederikslund ere Afkom af dansk og engelsk Race. Paa Soe- rup er Faarcstammett af frisisk Race, krydset med spansk Race. Det største Schæferie sindes paa Hovedgaarde» Hessede under GiSselfeld Kloster. Det bestaaer med Faar, Lam og Berbere af 1533 Stkr. af meklenborgsk Race. Paa de ovrige Hovedgaarde er den danske Race krydset med spanske Vædere. Endskjondt man endnu hos nogle Bonder seer den ældste danffe, hoibenede og glathovede Faarerace, saa have de fleste Bonder begyndt