Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
at lægge Vind paa bedre Racer, der for det mesis ere Blandinger,
deelS af frisisk og deels af spansk Race. Jovrigt er det ogsaa en
af de skadelige Virkninger som et fælles A§vre forer med sig, al i de
Sogne, hvor Saadant finder Sted, kan ikke nogen Faarerace be-
vares i sin Reenhed, da Vædere af forstjellig Race lobe fra en
Faareflok til en anden. Forresten var det meget nt ønske, al Bvttden
med mere Omhu behandlede sin Faareflok. Faarestalden er i Al-
mindelighed for indskrænket, qvalm og mørt Ofte bruges ingen
Hakke, men Hoet og andet Foder kastes blot ned til Faarene, hvor-
ved ligesaa meget Foder ncdtrædes og.spildes som der ædes. Haves
end Hækker, saa siaae disse straa op til Væggen og Ulden bliver
fuld af Hoefroe og andet Ukrudsfroe. Den bedste Indretning, men
som aldrig sees hos Bonden, er uden Tvivl den, at den ene Side
af Faarestien aflukkes og forsynes med ligesaa mange Aabninger,
som Faarenes Antal udgjor, saaledes anbragte, at Faarene gjennenl
disse Aabninger kunne fore Hovedet ud og æde deres Givter as en
udenfor anbragt Krybbe. Herved forhindres Ulden fra at blive ureen
og Faarene kunne beqvemt fodres med Kartofler, Kaal, Roer og
Havre-Hakkelse, uden at noget spildes. Ligesom Faarene i Alminde-
lighed om Vinteren blive skjvdeslose behandlede, saaledes blive de ikke
bedre behandlede om Sommeren. De sættes paa den magreste Græs-
ning og blive, selv i de hedeste Sommerdage, ikke vandede. De
drives i Marken endog langt ud paa Efteraaret, uden Hensyn til
at Veiret er regttfuldt og stormende. Folgen heraf bliver naturlig-
viis megen Sygdom iblandt dem. Et ikke lidet Tab for Bonden
er ogsaa den Skik, at Lamnime om Sommeren gaae lose for at
blive bedre betalte af Lammekreemmerne; thi Lammene blive ikke paa
den tørre Græsning, hvorpaa Faarette siaae, mcit soge til de besaaede
Agre og afæde og nedtrampe de« ttylig fremkomne Sæd og attrette
lignende Skade paa Kløvermarken, thi' den lille Hyrde, der skulde
vogte dem, dysses snart i Soon af Solhede og Kjedsomhed, og nu
have Lammene frit Spillerum.
Den bedste Maade, hvorved denne Ulempe kunde hæves, og
som tillige vilde være gavnlig for hele Faareflokken og fordeelagtig
for Eieren, er upaatvivlelig den, at staldfodre Faarene. Imidlertid
har jeg paa intet Sted i hele Amtet nu fundet en saadan Sommer-