Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
47 at lægge Vind paa bedre Racer, der for det mesis ere Blandinger, deelS af frisisk og deels af spansk Race. Jovrigt er det ogsaa en af de skadelige Virkninger som et fælles A§vre forer med sig, al i de Sogne, hvor Saadant finder Sted, kan ikke nogen Faarerace be- vares i sin Reenhed, da Vædere af forstjellig Race lobe fra en Faareflok til en anden. Forresten var det meget nt ønske, al Bvttden med mere Omhu behandlede sin Faareflok. Faarestalden er i Al- mindelighed for indskrænket, qvalm og mørt Ofte bruges ingen Hakke, men Hoet og andet Foder kastes blot ned til Faarene, hvor- ved ligesaa meget Foder ncdtrædes og.spildes som der ædes. Haves end Hækker, saa siaae disse straa op til Væggen og Ulden bliver fuld af Hoefroe og andet Ukrudsfroe. Den bedste Indretning, men som aldrig sees hos Bonden, er uden Tvivl den, at den ene Side af Faarestien aflukkes og forsynes med ligesaa mange Aabninger, som Faarenes Antal udgjor, saaledes anbragte, at Faarene gjennenl disse Aabninger kunne fore Hovedet ud og æde deres Givter as en udenfor anbragt Krybbe. Herved forhindres Ulden fra at blive ureen og Faarene kunne beqvemt fodres med Kartofler, Kaal, Roer og Havre-Hakkelse, uden at noget spildes. Ligesom Faarene i Alminde- lighed om Vinteren blive skjvdeslose behandlede, saaledes blive de ikke bedre behandlede om Sommeren. De sættes paa den magreste Græs- ning og blive, selv i de hedeste Sommerdage, ikke vandede. De drives i Marken endog langt ud paa Efteraaret, uden Hensyn til at Veiret er regttfuldt og stormende. Folgen heraf bliver naturlig- viis megen Sygdom iblandt dem. Et ikke lidet Tab for Bonden er ogsaa den Skik, at Lamnime om Sommeren gaae lose for at blive bedre betalte af Lammekreemmerne; thi Lammene blive ikke paa den tørre Græsning, hvorpaa Faarette siaae, mcit soge til de besaaede Agre og afæde og nedtrampe de« ttylig fremkomne Sæd og attrette lignende Skade paa Kløvermarken, thi' den lille Hyrde, der skulde vogte dem, dysses snart i Soon af Solhede og Kjedsomhed, og nu have Lammene frit Spillerum. Den bedste Maade, hvorved denne Ulempe kunde hæves, og som tillige vilde være gavnlig for hele Faareflokken og fordeelagtig for Eieren, er upaatvivlelig den, at staldfodre Faarene. Imidlertid har jeg paa intet Sted i hele Amtet nu fundet en saadan Sommer-