Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
port ofre er temmelig besværlig. Vistnok var det derfor meget onste-
ligt, at der ved Bondergaardene i disse Sogne var smaae Skov-
anlæg, der dog i det mindste kunde afgive en Deel Bræudeveed til
Husets Forbrug, soruden det Udbytte, der haves fra Plantninger
paa Grovtvolde, som dog flere Boilder ere i Besiddelse af; men
flige smaae Anlæg af Skove fmdes kun, saavidt jeg har kunnet
opdage, paa Grevskabet Holsteinborg. Ved afdøde Grev Hol-
steins Opmuntring og under det forannævllte Industrieselffads de-
siandige Tilsyn blev ved en Deel Bondergaarde 4 til 5 Skpr. Land
indhegnet og beplantet med Ask, Birk og Elle.
Amtet er ogsaa forsynet med endeel større og mindre Torve-
moser. De fleste Bonder have enten fra Torvemoser paa deres egne
Lodder eller fra Byens fælles Torvemoser det fornødne Torveskjær
til eget Forbrug, men da Fæstebonder ikke maae sælge Torv, saa er
det kun af Selvejerbonden ot Torv kan erholdes tilkjobs.
Iovrigt bor det bemærkes, at Torvemoserne i ældre Tider have
været meget flet behandlede. Man sogte ikke at aflede Vandet fra
Moserne, for at Torveskjceringen kunde begynde fra Midten af
Mosen, men for nt gjore sig Arbeidet saa mageligt, som muligt,
begyndte man ved Mosens Sid§. Herved blev esterhaanden Ab-
gangen til Torven længere ude i Mosen spærret. Man sorger vel
mi bedre for Vandets Afledning, men kan man end derved komme
til Tørven længere ude, saa er det kun med ftor Besværlighed, at
Torven kan bringes til Sættepladsen paa Landet. Kun paa Soerup
og Holsteinborg bruges, saavidt jeg veed, den vestphalske Methode
ved Torveskjæringen,