Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

51 23. Cr Hnusfiiden i god Fremgang? er denö Frem- bringelser kun til egen Forbrug eller vgsaa til Salg ? Hvorledes kunde Huusfliden opmuntres, for at Varerne kunne gaae mere i Handelen? ^uusfliden i Bondestanden udretter, iscrr hvad det qvindelige Per- sonale angaaer, vistnok i Almindelighed Alt hvad der med Billighed kan fordres. Huusmoderen med hendes Dottre og Tjenestepiger holder ved egen og deres Fliid Huset vedlige med alt det Fornødne af Uldeut og Linned, ikke" alene til Familien selv, men ogsaa til Tjenestefolkene, hvis Lon for endeel bestaaer i Vadmel og Lærred. Undertiden har hun desuden et Stykke Lærred og et Stykke Vadmel tilovers til at sælge til Kjobmanden. Det er naturligviis især i Vinterens Aftener, at dette Arbeide udfores; thi Sommerens Mark- arbejde giver ikke megen Tid til disse Forretninger. Ligeledes an- vender ogsaa Huusfaderen nogle Timer af hver Dag om Vinteren til at ophugge Gavntræ til Axelstokke, Fælger, Vognkjeppe, Harve- buller, Plovaase og hvad andet der er nødvendigt til Vognenes og Agerredskabernes Vedligeholdelse. Derimod foretager han sig om Aftenen sjelden nogen nyttig Beskjeftigelse. Dog er ogsaa her Und- tagelser, thi adskillige Huusfædre læse om Aftenen i en eller anden god og med Hensyn til deres Dont nyttig Bog. Hvorimod Tjeneste- karlen og den confirmerede Dreng gjore den sørgeligste Anvendelse af de lange Vinteraftener, thi enten lægge de sig, naar Nadveren er føitæret, paa Boenken for at sove, eller, hvad endnu er værre, samle sig mib andre Karle paa et eller andet Sted i Byen, hvor kun Kortspil og Sviir er Gjenstand for deres Virksomhed. De formene, at naar Dagens Arbeide er endt, er Aftenen deres egen, og Huus- bonden har ikke den fornødne Kraft i Villien til at forbyde dem at soge de nævnte fordærvelige Samlinger. Her er altfaa ikke alene nb for den Arbejdsomhed, som Huusbonden ogsaa i Aftentimerne 4'