Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

57 god Afsætning. Ligeledes have Huusmænd i de Sogne, hvori der ligge Teglbrænderier, en Bifortjeneste ved nt tilberede Leer og stryge Steen ved Teglværket. Vel have Huusmændene, der boe i Egne, fom ligge længere fra Skovene, ikke saadanne Binceringsveie, men derfor mangle de ikke Arbeide, naar de ere duelige og flittige; thi om Foraaret er der Fortjeneste ved Gravning i Marken, om Sommeren, saasnart Hoehosten begynder, trænge alle Landmænd til flere Arbeidere, og nu er der aldrig Mangel paa Arbeide for Daglejeren lige til Kornhosten er endt og Kartoflerne ere optagne. Men saa begynder Tcrrsketiden, og Huusmanden, der var i Sommeren den flittige Dag- leier, soges ogsaa med Begjcerlighed til Tærskning i Vinterens Lob. Hvad her er sagt om den flittige Huusmand som Dagleier gjelder ogsaa om Tjenestefolkene. Den Tjenestekarl og Tjenestepige, der er skikkelig i Opforsel og flittig og troc i Arbeidet, kan altid faae Tjeneste, thi der er paa de fleste Steder mere Mangel paa, end Overflodighed af, Tjenestefolk. Naar derfor Dagleiere og Tjenestefolk, der ere sunde og friske, ikke have Arbeide eller Tjeneste, saa kan man med temmelig Vished være overbevist om, at Skylden er deres egen. Hvad Dag- lønnen angaaer, da er den meget forffjellig i de forskjellige Egne. Som Middeltal kan maaskee antages: Forst i Sommeren faaes Kosten og 16 Sk. daglig, i Hostens Tid Kosten og 21 Sk. daglig. I Kjobstæderne er Betalingen hoiere. Gravning i Foraaret af Grovter betales favneviis. Gives Kosten er Betalingen i Penge mindre og uden Kosten hoiere. Dette Arbeide giver god Fortjeneste. Tærskning betales for det meste med Kosten og hver 20de Skp. af hvad Slags Sæd, der tærskes.