Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

58 27. Hvilke Dele af Landbruget fortjene, efter Local- vg Tidsomstoendigheder, tfær Anbefaling? fortjener den animalske eller vegetabilske Production Fortrinet? af den forste igjen enten Qvoeq- eller Faarcavl eller Hesteopdræt? Hvilke Boexter, enten til Swd, Foder eller Handel, kunne ined mceft Fordeel -yrkes? Disse Sporgsmaal lade sig ikke med nogen Bestemthed besvare under Conjuncturernes idelige Oscillation i de senere Aar. I de vegetabilste Producters Priser er ingen fast Holdning, thi i det ene Aar soges de forfkjellige Scedarter med Begjærlighed og betales godt, og i næste Aar har Kjobmanden ingen Brug for dem. Selv i et og samme Aar viser sig undertiden en hoi Priis paa Sædevarerne i eti kort Tid, men forsvinder derpaa, som var det et Meteor, ganske pludselig, og man veed derfor end ikke i selve Aarets Lob, naar man skal sælge eller beholde sine Kornvarer. Ikke bedre forholder det sig med den animalske Production. I det ene Aar ere Krcatlirerne i - god Priis og i næste Aar maae de sælges med Tab. Hvad derimod Sporgsmaalet: om Qvoeg- eller Faareavl fortjener Fortrin, angaaer, da antager jeg, hvad ogsaa flere Landmænd have yttret, at den største Deel af Amtets Jorder ere, baade med Hensyn til Underlagets Grund- bestanddele og det muldrige Jordsmon, af en saadan Bonitet, at de vel dyrkede maae kunne afgive en saa riig Næring for Qvæget, at Qvcrgavlen bliver meget at foretrække for Faareavlen. Naar man seer hen til den liden Kundskab Bonden har, for rigtig at kunne bedomme Hestens Fortrin eller Feil, og den Ligegyldighed han viser ved Follenes Opdræt, saa synes ogsaa Qvcegavl at maatte have, for Tiden, Fortrin for Hesteopdræt. Rug og Byg kunde allevegne, og tillige, paa de fleste Steder, Hvede og Rapssced dyrkes med god Fordeel som Handelsartikler. Til Foder fortjener især Klover, Kartofler, d-n leidenffe Gulerod og Runkelroen meget at anbefales til omhyggelig Dyrkning.