Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

10 Tid udføre, bøde fra 1—4 Rdl.; de, som selv udføre Urenlighed og ikke have For- og Bagsmæk paa Vognene og derfor spilde paa Gaderne, bode 2 Mark, og det samme, hvis de aflæsse paa urette Sted. Atter 1777 udgik der Forbud mod Udskylning gjennem Rendestenene; ved en Undersøgelse af Stadsbygmesteren 1783 blev det konstateret, at saa godt som alle de 133 Husrender, der udmundede i Kanalerne, brugtes til Udskylning af Privet- urenlighed uden at passere nogen Slamkiste, og i 1787, at Havnen og Kanalerne opfyldtes af Urenlighed, der udskylledes i dem. Helt at faa Bugt med disse Udskyl- ninger var imidlertid umuligt, saa længe den ejendom- melige Skik bestod, at Kjælderbeboerne, hos hviike en stor Del af Garnisonen boede, ikke havde Adgang til Ejendommens Privet, og saa længe der ikke var sørget for de smaa Gaarde uden Privet; paa begge disse For- hold raadedes først Bod ved Fordordningen af Maj 1788, der bestemte, at Husejerne skulde «tillade de hos sig boende Kjælderfolk enten at betjene sig af det i Gaarden eller Huset indrettede Privet eller og daglig derudi at nedkaste den hos dem samlende Urenlighed», samt at Afløbsrenderne fra de Huse, hvor der ikke var Eum nok til et ordentligt muret Privet, skulde henledes til en udenfor Bygningen paa et bekvemt Sted i Nærheden anlæggende fælles muret og tildækket Skarnkiste, som skulde anlægges, vedligeholdes og renses for deres Reg- ning, som havde Nytte deraf1). Med disse Bestemmelser og et Forbud i 1795 mod i nye Bygninger at anlægge Priveter under Trappen, 2) Om dette sidste Paabud er blevet praktisk gjennemført, er maaske tvivlsomt; det findes aldrig omtalt senere, lige saa lidt som denne Slags Beholdere nogensinde nævnes.