Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

9 murede Gruber har aabenbart kostet megen Vanskelighed, thi det gjentages i 1776, og i 1779 paalægges det Kjøre- karlene at anmelde, naar de fandt Priveter, der ikke vare murede, og de skulde da nyde det halve af Bøden. En Del Ejendomme havde dog allerede den Gang en saa lille Gaardsplads, at der ikke var «Rum nok til et ordentligt muret Privet»; i disse skilte man sig da paa en nem Maade af med Urenligheden, nemlig ved at lade den løbe ud i Rendestenene gjennem Render, eller i ældre Tid ved ligefrem at kaste den ud paa Gaderne. En Række Bestemmelser vise, at det var yderst vanske- ligt at faa Bugt med denne Skik: Kong Hans forbød 1485 at lægge Gjodning eller Urensel andetsteds inden eller uden Byen end der, hvor Fogden eller Borger- mesteren lod dem forevise; under Kristian IV (c. 1624) erklæredes det for uærlig Gjerning at udbære Menneske- uhumskhed og kaste det paa Volden eller paa Fortovet foran Døre eller paa Gaderne eller lade det løbe ud gjennem Rendestenene ligesom ogsaa at udkaste Aadsler; 1647 indskærpes atter dette Forbud; 1664 hedder det: «Befindes Nogen udi Bøtter, Baljer, Spande eller udi andre Maader Menneskeskarn at udbære eller udbære lade og saaledes som sagt er henkaster, da bor den, det lader bestille, at straffes paa 40 Mark, og den sig det overtager og forretter første Gang derfor at straffes udi Halsjærnet; sker det oftere, agtes for det Folk, som falder Natmanden udi Bestillingen og længer ej bor lides i Menigheden». I 1702 blev Straffen herfor sat til 4 Rdl. for dem, der lade det gjøre, og til Halsjærn for dem, der gjore det; 1752 og 1765 indskærpes atter disse Be- stemmelser, sidst med Tilføjelse af, at de, som udskylle Uhumskhed i Rendestenene eller ikke lade samme i rette