Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

8 Kjobenhavn fra 1611; her findes nemlig mellem Tøj- huset og Vedhaven en paa Pæle i Vandet opført lille Bygning; det er sandsynligvis enten et Mag eller et Færgehus; muligvis er det den samme Bygning, som i en Afregning med Tømmermanden 1637 kaldes for «det hemmelige Gemak, som er oprejst paa de Pæle ved Amagerbro»; i Mellemtiden var netop i Nærheden heraf den «store» eller «lange» Amagerbro, nuværende Knip- pelsbro, bygget 1618—1620. I den ældste Tid synes Gruberne altsaa som oftest at have været af Træ, men efterhaanden er det vel sag- tens blevet mere og mere almindeligt at mure dem, og et Paabud derom maa rimeligvis være udgaaet; thi ved en Forordning i Febr. 1765 bestemtes det, at de Hus- ejere, hvis Priveter ved det skete Eftersyn ikke vare forsvarlige eller i Jorden nedgravede og murede, skulde være pligtige i seneste inden næstkommende Maj Maaned at lade samme sætte istand, og det under Straf til Renovationskassen af 1—4 Rdl. Ved dette Eftersyn op- dagedes det, at 291 Priveter aldrig udtømtes men skyl- ledes ud i Kendestenene ved Spildevand fra Vandkom- pagnierne; nogle Priveter kunde ikke rumme et Læs, andre kunde udtappes i Rendestenene; andre Steder, især i Nyboder, hvor offentlig Natterenovation først indførtes c. 1765, fandtes slet ingen Priveter, men Urenligheden udkastedes paa Gaden1). Det var denne Undersøgelse, der gav Stødet til en fuldstændig Omordning af Natte- renovationsvæsenet, men at gjennemføre Paabudet om J) Eller skylledes ud i Rendestenene, der tidligere havde Afløb til Graven om Amalienborg, der derfor adbredte saa megen Stank, at Kongen 1727 befalede Havnevæsenet at skaffe andet Afløb fra Nyboder.