Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider
Forfatter: Kristian Carøe
År: 1891
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
huse over strømmende Vand, hvorom endnu to Gade-
navne vidne. Den ene Gade er Hyskenstræde, der forte
ned til et saadant «Hysken« forbunden med Stranden
ved en. «Hysekebro»; Strædet nævnes første Gang i Slut-
ningen af det 14de Aarhundrede, men da det efter-
haanden blev mere bebygget, fandt man rimeligvis
Navnet stadende, og allerede 1440 blev det forandret til
Lasse Windersstræde; men det gamle Navn holdt sig,
og efterhaanden glemte man dets Betydning. Den anden
Gade er Magstræde, der dog endnu ikke existerede som
Gade paa Reformationstiden; den førte til vestre Mag —
østre Alag har muligvis været det ved Hyskenstræde —
som formodentlig har ligget der, hvor nuværende Kna-
brostræde stødte sammen med Stranden og med Snare-
gade, og som muligvis er antydet paa den ældste kjendte
Grundtegning (fra Frederik II Tid) som en lille Udbyg-
ning i Vandet; hvornaar dette Mag er forsvundet kan
ikke bestemt oplyses; det omtales endnu 1641 i Kri-
stian IV Breve *).
Hvorledes et saadant Mag saa ud, kan man mulig-
vis se paa J. van Wicks bekjendte «Delineation» af
*) Omtrent paa samme Sted havde det været Kristian IV Hen-
sigt at lade en stor projekteret Kloak udmunde, der skulde
føre Urenligheden fra Tugthuset, der laa ved Helligaandskirke,
ud i Stranden; da der nemlig 1621 skulde indrettes en ny
«Hemmelighed» i Tugthuset, paalagde Kongen Tilsynsmanden,
Rentemester Axel Arnfeld, hvis det ikke skulde kræve for store
Omkostninger, «at der blev slagen en Hvælving under Jorden
neder ad Stranden«, samt at forhandle med Borgerskabet der
omkring, .at de baade for den onde Stank og Luft, som deraf
ellers kommer at kvit være saa ogsaa for deres egne Hemme-
ligheder udi samme Hvælvinger at skaffe Affald, til den ville
kontribuere». Rimeligvis have Omkostningerne vist sig at
blive for store, thi senere høres intet om Sagen.