Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

6 danne Gruber, der endnu indeholde næsten helt frisk Natterenovation. At sligt kunde betale sig — og at Gruberne kunde indeholde meget — ses af det nylig omtalte Regnskab for Rensningen af begge Studiegaardens Priveter, hvor Bortførelsen af 131 Læs kostede c. 35 Daler, medens Tømmermanden for et nyt Privet jo kun fik 3 Dir. 16 Skill. Paa Kongens og Adelens Slotte var Konstruktionen ganske anderledes, i Almindelighed en eller flere uden paa Murene hængende Udbygninger, hvilende paa to Kragsten, hvorover fandtes et gjennembrudt Stensæde; paa en Del af vore gamle Herregaarde findes disse Ud- bygninger endnu helt bevarede, paa andre er der tydelige Spor af dem; ved Foden af Bygningen eller paa Volden hobede da Renovationen sig op og blev rimeligvis sjæl- dent bortskaffet; da Kristian III byggede den nye Slots- bygning i Kjøbenhavn 1552, søgte han at raade Bod paa denne Ulempe ved at sende Lensmanden «en Skabe- lon, hvorledes vi ville have den Hemmelighed gjort, som kunde hænge over Graven, at Vandet kan slaa derunder, at du der kan vide dig efter at rette med Fundamentet at lade borttage». En anden Ulæmpe havde denne Slags «Hemmelig- heder»; de var en stadig Kilde til Fare for Beboerne og til Fristelser for Fanger; det var gjennem en saadan «Hemmelighed», at Markus Meyer i 1535 trængte ind med sine Folk og erobrede Varberghus, og gjennem en lignende paa Ornäs lagde Gustav Vasa Vejen til Sve- riges Trone; af og til huskede man dog at mure dem til, som da Bothwell indespærredes paa Malmøhus. Foruden de privato «Hemmeligheder» fandtes i ældre Tid ogsaa enkelte Offentlige, anlagte som rigtige Vand-