Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

5 af Bayern 1443 gav Kjobenhavn: «Ingen maa have sit hemmelige Hus nærmere Bystrædet end en Alen, og jordgravet, og ingen Flud til Bystrædet og ej til sin Nabo, og ej nærmere sin Nabo end foran er sagt; hvo herimod gjor, bøde Kongen tre Mark, Staden tre Mark og Naboen tre Mark, og om han det kærer, bryde op den Bygning, som han nærmere bygget har». Hermed synes for flere Aarhundreder alt at være forordnet for den Del af Ejendommen, der bærer de mange forskjellige Navne: hemmeligt Hus, Hemmelig- heden, Sekretet, Maget, Lillehuset, Krævehuset, Gemak- ket, Privetet, Locus privatus; i al Fald findes der, saa langt Kjøbenhavns Diplomatarium rækker (1728) ingen nærmere Bestemmelser herom. I det daglige Liv spiller jo imidlertid «Hemmeligheden» en saa stor Rolle, at der sikkert maatte kunne findes Oplysninger om den, og det er da ogsaa lykkedes Mejborg («Borgerlige Huse 1540— 1630») af gamle Regnskaber at fremdrage adskilligt: Kulen maa have været ret stor, da to Karle kunde have Arbejde i sex Dage med at kaste denne, som derpaa enten beklædtes med Stolper og Brædder eller udfyldtes med et Vinfad, hvorom der blev stampet Jord; ovenover rejstes en Bindingsværksbygning, der ofte var ret bety- delig og havde flere Rum: «givet Tømmermanden for Privet at gjøre — med Skillerum, Døre og Stole — som Natsvenden havde nedreven — 3 Dir. 16 Skill.» hedder det 1621 i et Regnskab om Studiegaardens Priveter. En saadan Grube kunde selvfølgeligt benyttes længe uden at renses, og for at spare Udgifterne herved fore- trak man ofte at flytte Huset henover en ny Grube og tilkaste den gamle; det er da ogsaa meget almindeligt ved Udgravninger i Byens ældre Dele at trælfe paa saa-