Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

12 denne nyttige Indretning», og som vilde paatage sig Udførselen for 20 Skill. Tønden, medens Formanden for Natterenovationen ej kunde gjøre det billigere end 28 Skill.; som Følge heraf fik Toftegaard i Sept. 1798 Tilladelse til «at bortføre Renovation fra de med Tonder indret- tede Lokumer, hvad enten disse Tender udgjøre fuldt Læs eller ej». Det første Skridt til en Forbedring var saaledes gjort og endog modtaget med Interesse og Velvillie; men for at det skulde have faaet vidererækkende praktisk Betydning, maatte et Lovbud have sat sit Stempel paa det; det kom imidlertid ikke, og om end Systemet, som vi senere skulle se, indførtes i adskillige offentlige Byg- ninger, vedblev dog i Privathusene Grubesystemet at være det almindelige, indtil en ny national Ulykke c. 60 Aar senere — Koleraen 1853 — endelig gjorde det af med Gruberne. IL Det var Natmanden eller Natmesteren, hvem det paahvilede at bortføre Natterenovationen fra Husene, men som desuden skulde bortskaffe og flaa døde Dyr, føre grove Forbrydere paa Sluffe og begrave Delinkventer, og som derfor oftest kaldtes Rakkeren; han og «hans Gesinde» hørte ligesom Skarprettere, Hestegildere, Svine- snidere og Skorstensfejere til de «uærlige Folk», og han var som saadan meget foragtet, hvorfor han altid boede afsides, før 1516 i Rosengaarden omtrent ved Vogn- magergade, 1620 tæt udenfor Vesterport, 1661—1689 paa Hjørnet af Rigensgade og Krusemyntegade, hvor