Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

13 indtil langt ind i dette Aarhundrede Navnene paa to Ejendomme, «Rakkerens Forstue» og «Rakkerens Stald», bevarede Mindet derom. Enhver, der indlod sig paa at udføre de Beskæf- tigelser , der tilkom Natmanden, ifaldt høje Boder — indtil 40 Mark — og blev derved uærlige; i 1583 blev saaledes en anset Mand i Helsingør, Bernt Hollænder, udvist, fordi han, vant til Renlighed fra sit Fædreland, selv havde renset Grunden under sit lille Hus; ja selv enhver Berøring med Nogen, der henhørte under de uærlige blev anset for uhæderligt; endnu i 1683 maatte endog Retten give efter og atter indsætte Ligbærerne, der vare dømte til at have deres Borgerskab forbrudt, fordi de havde nægtet at bære Mester Jokum Skarpret- ters Lig. Dette Forhold forandredes først ved en Forordning i 1685, der forbød at give Hestegildere, Svinesnidere, Skorstensfejere, Natmænd og andre, der udførte uund- gaaelige Gjærninger til Nytte og Tjeneste, eller deres Børn nogen uærlig Titel eller tilføje dem nogen Vanære, lige saa lidt som nogen maatte komme i ringeste Foragt eller Æresforklejning, om han selv eller ved sine Tjeneste- folk vilde lade saadan Gjærning udfore1). Denne sidste Bestemmelse synes hurtigt at have vist sig praktisk; thi allerede ti Aar efter, i 1695, kla- ') Allerede 1350 var i Paris givet gu hermed næsten ordlydende Forordning: «Pourceque grande nécessité d’avoir plus d’ouvriers és chambres basses (que l’on dit Courtoises) qu’il n’a å présent en la ville de Paris et ailleurs, toutes manieres de gens, masons ou autres ouvriers, de quelque meatier que ce soit, pourrout faire ledit meatier ... Et quiconqne leur dira vilenie, il l’amendera d’amende volontaire autres qu’amendes accoustuiniés en cas d’injures«.