Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

14 gede Natmanden over, at hans Indtægter derved ere bievne stærkt formindskede, saa at hans faste Løn af Byens Kasse, der hidtil kun havde været 20 Rdl. maatte forhøjes til 200 Rdl. Derimod varede det længe, inden det lykkedes at faa Folket til at gaa ind paa at anse Natmanden og hans Folk for ærlige; gjennem hele det attende Aarhundrede fører Eegjeringen ved Straffe og Forordninger en Kamp herfor, der for de jydske «Nat- mænds» Vedkommende strækker sig næsten helt hen til vor Tid1). Hvor vanskeligt det dog var selv for Myndighederne at se uhildet paa dette Forhold, vise nogle Straffe, som overgik Natmænd, der havde fornærmet Portvagterne, med hvilke de synes altid at have ligget i Strid; en Dom af 25. Juli 17072) lod paa, at Natmandens Svend «skal udfores paa Skinderkarren fra Fængslet, hvorudi han nu sidder, ud af Staden ned ad Vimmelskaftet og Amagertorv og saa Kjobmagergade igjennem, hvor han langs paa Vejen skal piskes af Natmanden med Ris, og holder de stille med Kærren udenfor Fængslet og paa Amagertorv saa og udenfor Vagten ved Nerreport, hvor Gjærningen skete, og det en Dag, naar Grenadererne der have Vagt, og paa hvert Sted med ni Slag langsomt og alvorligt skal piskes og saa videre Staden forvises». For at holde Orden ved dette Optog, der fandt Sted 2. August, blev samtlige Vægtere beordrede til at følge *) Dog viser Indholdet af disse Forordninger, at det væsentligst var Fordommen mod at berøre eller flaa døde Dyr, Regjeringen vilde modarbejde; selve Natterenovationsarbejdet synes hurtigt at være blevet anerkjendt som et hæderligt Erhverv, som det lille Vognmaudslav ikke havde noget imod at paatage sig. 2) En hermed enslydende Dom fældedes i Nyborg 1714.