Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider

Forfatter: Kristian Carøe

År: 1891

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 15

Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
17 Materiellet vilde blive meget lidt benyttet, til andre Tider overbebyrde*. At Omhældninger finde Sted hyp- pigere end nødvendigt, indrømmer dog Kompagniet; Grunden hertil søger det dels i den Fristelse for Folkene, der ligger i derved «at formindske deres Arbejde og spare Udkørslen af c. 1 Læs om Ugen», dels i, «at en Del Ejere sætte Pris paa, at Indholdet i deres Latrin- tønder til enhver Tid er saa lidet som muligt, hvorfor de ved venskabelige Anmodninger og mindre Dusorer søge at bevæge vore Folk til at foretage Udførslen saa hyppigt som muligt». At soge dette modvirket ved en Kontrol fra Kompagniets Side, er saa godt som umuligt, da der hver Nat (i 1877) udføres fra 800—1000 Steder, og kun Formanden ved Vognen er forsynet med Dur- nøgler. — Hele dette Forsvar for Omhældningens Nødvendig- hed, ja endog sanitære Nytte, hviler aabenbart paa en Grundfejl i Opfattelsen af de rette sanitære Principper for Udførslen, som Kompagniet omhyggeligt undgaar at berøre, nemlig en regelmæssig Borttagelse omtrent 1 Gang ugentligt af hver Tønde og Indsættelse af en anden, grundigt renset Tønde; som den røde Traad gennem hele Forsvaret gaar den Fordring, at en Tønde skal være fuld, for at den overhovedet kan flyttes; er den ikke det, maa den enten blive staaende eller fyldes ved Omhældning; at en ikke fuld Tønde skulde kunne udføres, er Kompagniet en saa absurd Tanke, at det aldeles ikke spilder noget Ord paa den; der er derfor ved den nuværende Ordning aldeles intet til Hinder for, at en halvfuld Tønde ved en Tilfældighed kan blive staaende i ubegrænset lang Tid, indtil den maaske i Sommertiden falder i Staver; meget muligt, at det ikke 2