2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
93 lukkede Daaser, samt den ny af Liebig anbefalede Maade ved Extraktsystem, bevaret sig som de hensigtsmæssigste. Dette Sy- stem udfores paa folgende Maade: Suasnart Dyret er slagtet, flæres Kjodet fra Benene, kommes i et Bakuumapparat, hvor Vandet deri fordampes, til Kjodet omtrent er afkjolet til 40 Grader. Det kommes derefter i en Ovn, hvor det i 3—4 Timer udsættes for en Strom af reen, varm Luft af 160—180 Grader. Kjodet ligger herved paa Jernriste, der ved en ende- løs Kjade bliver bevæget langsom fra oven af ned efter. Saf- ten af det Kjod der ligger paa de overste Riste, drypper ved denne Transport ned paa det underliggende, det nederst an- kommende Kjod er derimod aldeles lort og dertil kogt fuld- komment mort, uden at have tabt det Mindste af dets nærende Bestanddele. Det sualedes behandlede Kjod bliver strax presset i Blikkasser og tilloddet lufttætte. Disse ophedes derefter i et staaende Vandbad, der stikkes en Aabning i dem, saa at Luft og Damp kunne unbflippe, og derefter tilloddes de igjen. Den hele Proces medtager omtrent 10 Timer, og Vægten af det friske Kjod forringes derved omtrent 2/s Deel. Den Slags concentreret Boeuf, der er fuldkommen delikat, bliver t. Ex. le- veret af Firmaet Clopp, Bridgman & Comp i Hauston i Texas. Dyrkning af Morchler. Medens Champignons allerede i lang Tid, navnlig i Fran- rig, har været Gjenstand for en udbredt Kultur, har man hid- til, saavidt del er Forfatteren bekjendt, ikke gjort noget alvor- ligt Forsøg paa at kultivere Morchler, og de fortjene det ikke m-.ndre end Champignons, hvis det er muligt, at dyrke dem paa en endnu mere omfattende Maade, og det saa meget mere, da de af Mange foretrækkes for dem. I „Journal d’agriculture” giver Laurent Geslin, Godsbesidder i Bondy la Heine, ad- skillige Meddelelser om endeel lykkede Forjog af Dyrkning af Morchler, fom her skulle bline meddeelte. Geslin skriver, at tn stor Ander af Morchler, hvilke næsten ere ligesaa delikate som Trøfler, lod i 1868 et Bed anlægge paa hans Landeiendom, for at kultivere Morchler paa samme Maade som det fleer ved Champignons. Bedet dannedes as 8/6 Deel as revne, torrede Hestepærer, xl& Deel Jord mættet med Retiradegjodning og Ve Deel raadnet Træ. I dette Bed saaede han Brudstykker af Morchler, som han