2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

105 nævnte Metaller ikke i alle Tilfælde lige godt erstatte Bronce. Zink kan loddes og derved kan man let forbinde flere Stykker til et eneste uden synlige Fuger, Skodningen deraf er sædvanlig meget tæt, og Feil lader sig let berigtige ved Tillodning. Jern fin ikke loddes, en Forbindelse kun kun iværksættes ved Nitning og Skruer. Støbningen er ikke altid aldeles tæt, men viser smaa Porer, der ikke kunne tildækkes med Metal. Disse Forskelligheder ved dem anvise begge Metallerne temmelig adskilte Bestem nelser for Skod- ninger deraf. Zinken anvendes mere til Figurer, der vanskelig kunne ftøbe6 i el Stykke og som stulle fremvise glatte, rene Fla- der; Jernet bruges mere til ftørre Brugsgjenstande. Visse Nips- sager lade sig godt fremstille af begge Metaller. Zinkstobning. Zinken bliver i Reglen stobt som reent Metal, fom det leveres fra Hytten. Den franste Zinkbronce indeholder imellem noget Kobber; en lille Tilsætning af Tin (omtrent 5 Procent) flal ligeledes være fordeelagtig. Stødnin- gen finder Sted saavel i Sand- som i Metulforme; de sidste, der ere meget kostbare, kunne kun da komme i Anvendelse, hvor det handler om mange Exemplarer af bestemte Gjenstande, som t. Ex. Lampefodder; det enkelte Stobestykke kan da leveres til en meget billig Priis. Den Mulighed, at ftobe i Metal, er givet ved Zinkens lave Smeltepunkt (410 Grader Celsius), hvorved Formen ikke bliver angrebet. Til Formning i Sand anvendes Modeller af Træ eller ogsaa af Zink eller Messing, naar der flal gjores mange Støbninger derefter. Zinken smeltes i Jerndlyler eller Kjedler. Bed Afkjolinclen, efter at det i Stob- ningssieblikket har udvidet sig, trækker Zinken sig stærk sammen og det meest af alle Metaller; rundstobte hule Stykker i Eet lader sig herfor i Reglen ikke stobe af Zink. Af disse Grunde foretrækkes det derfor at stede Zinken i enkelte mindre Stykker og bagefter at sammenlodde dem, hvilket steer simpelt med blodt Lod. Formningen bliver derved isvrigt meget lettet, ligeledes Sammensætningen af complicerede Arbeider. Den sammenfoiede Støbning bliver pudset og glattet med Fiil og Skraber, der for- holosvijs strider hurtig frem. En egentlig Ciseliering, det vil sige Efterarbeiden, en Skærpning af Formene, hvilken den man- gelfulde Støbning af den ægte Bronce fordrer, er her mindre notwendig Paa Zink holder de sædvanlige Anstrøg, som Oliefarve og Luk, udelukkende flet, sandsynligviis fordi det paa Zink faa let og hurtigt dannede Jltlag forhindrer Forbindelsen med ben rene Metalflade. Man har vel forskjellige Forskrifter til forud Præ- parering af Zinken, men en, der passer for almindelige Arbejder, er endnu ikke udfunden. Udviklingen af den egentlige Kunst-