2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

106 støbning i Zink havde ikke varet mulig uden Opfindelsen af den galvanifle Overtrækning med Kobber eller Messing, hvilket nu benyttes i stor Maalestok i Paris. Det hertil tjenlige Bad bestaaer af en Oplosning af Zink og Kobber i Cyankalium. Til Kobberovertræk bruges en mættet Oplosning af Kobbervitriol, der tilsættes en Chankuliumoplosning saa længe, til det i Begyn- delsen dannede Bundfald atter bar opløst sig, hvorpaa der blan- des Vio efter Maal af Salmiakspiritus deri og fortyndes endnu med saa meget Vand, at Massen har en Styrke af 8 Grader Beaumo. Til Messingovertræk oploses lige Dele Zinkvitriol og Kobbervitriol i Badet, der forresten behandles paa samme Maade. Til meget lyst Messing 2 Dele Zink- og 1 Deel Kob- bervitrioL Det Stykke, der skal overtrækkes, renses godt paa Overfladen, forbindes med den positive Pol paa et stærkt Bat- teri, nedsættes i Badet, omgives i nogen Afstand af Messing- blik, som forbindes med den negative Pol. Alt ester Virknin- gens Styrke er Gjenstanden efter V<—1 Times Forlob vver- trukken tilstrækkeligt tykt med et meget fast heftende Lag Mes- sing, der bagefter tillader en Broncering, som tidligere er angivet. Det maa endnu derved bemærkes, at man i det samme Gad ved Forandring af Strømmens Styrke kun fremstille alle Nuan- cer fra Guult til Rodt, idet Kobberet og Zinken bliver ned- slaaet i vexlende Forhold. Tonen af den bagefter følgende Broncering kan derved let modificeres. For Gjenstande, der blot flulle forkodbres, anvendes det nævnte Kobberbad og Cyan- kalium, Gjenstanden anbringes paa samme Maade i Badet og omgives med Kobberblik. Det værdifulde ved denne FremgangS- maade ligger for Kunstbroncen deri, at det galvanifle Nedslag er tyndere end ethvert andet Anstrøg og dækker intet i den aller- fineste Udforing. Jernstobning. Jernet smelter forst ved en meget hoi Temperatur, over 1000 Grader Celsius. Støbningen deraf kan for meget fine Sager kun udfores i Sand. Metalforme kunne ikke anvendes, deels fordi de ved den stærke Hede ikke besidde lang Varighed, deels fordi Støbningen, paa Grund af den rafle Afkjoling, falder Uanselig ud; Overfladen bliver ogsaa derved overordentlig haard, saa at den senere ikke tillader nogen meka- nisk Bearbeidning. Af den sidste Egenskab ved denne -støbning kan man kun i faa Tilfælde gjore en nyttig Anvendelse, som til Ex.: til Valser ved Blikfabrikationen, til Fremstilling af Krhdsstykker ved Jernbanesporene etc., hvor Materialet paa Grund af Sliddet skal yde en stor Modstand. Til Modeller for Sandformningen anvendes Zink-, Træ- og Metalmodeller. Der stobes deels i det endnu fugtige Sand, deels i skarpt, tørret,