2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
leerholdigt Sand, hvorved Leret danner Bindemidlet. Fiinstob-
ningen blev tidligere væsentlig udfort i det sidste Materiale, men
i den nyere Tid forstaaer man ogsaa at stobe ziirligt i fugtigt
Sand. Tørringen af Formen udfordrer Hede og megen Tid
og man soger derfor saa meget som muligt at undgaae det.
Jernet smeltes for den ordinaire (Støbning i Kuppelovne, 9—12
Fod hoie og P/g—9 Fod vide; de ere murede, beklædte chlin-
derformede med Jernplader og lades fraoven af asvexlende med
stobt Jern og Coks, medens der forneden gjennem en Ventila-
tor indblæses Luft; Jernet smelter sammen paa Bunden og
udstikkes ved Bruget. For den fine Støbning blev Jernet tid-
ligere smeltet i Digler, ligesom ogsaa Bronce og Messing, men
nu anvendes ogsaa her Kuppelovne af mindre Dimensioner, om-
trent 7^2 Fod hoie og 1 Fod indvendig Diameter.
De ftobte Stykker ere efter Qvaliteten af Jernet imellem
saa haarde, at de ikke lade sig forarbejde med Fiil eller Boer;
de maae derfor forst gjores blode. Til den Ende glodes de
stærkt i en tillukket Jernkasse og afkjoles derefter meget
langsomt. Den videre mekaniske Bearbejdelse bestaaer ved de
fleste og sædvanligste Stykker i en Rensning af det vedhængende
Formsand, i Boring, Fastflruen eller Nitning med andre til-
horende Dele.
Saa vanfleligt et Anstrog hefter paa Zink, saa fast sordin«
der Jernet sig derimod med Anstrog, navnlig med Olie- eller
Asphaltfernis. Det fine Støbegods bestrhges i Reglen tyndt
med reen Linolie og ophedes da i en Tsrreovn; derved fordam-
per Olien og indtorrer saft paa Jernet til et dermed fast for-
enet Overtræk af meer eller mindre dyb, sort Farve, alt efter
Hedens Styrke. I det Væsenlige bruges denne Fremgangs-
maude ved Sværtning med alle Smuasager, som Spænder,
Brhstnaale etc. Sværtningen bliver glindseude, naar Metallet
selv forud er blankt. Dette Dække beflytter Jernet allerede
fuldstændigt for Rust. Med Hensyn til Broncering paasores
nu videre en tynd Fernis og nuar den er nærved at tørres,
trykkes Broncepulver af guul, brun eller røb etc. Farve derpaa
ved Hjælp af en Pensel,, og slutteligen paastryges endnu en zart
Lakfernis. Efter Tørringen sidder Broncepulveret fuldkommen
fast og modstaaer Slid i hot Grad. Broncesarven sættes især
paa de ophoiede Dele af Gjenstanden, der derved opnaaer et
smukt, glindsende, metallist Udseende og seer ud som gam-
mel Bronce, hvorpaa den rene Metalfarve er fremtraadt ved
den oftere Berøring. Dette lader sig saa naturtro eftergjvre,
at kun Kjendere kunne udfinde Imitationen. Paa den Maade
behandles af storre Stykker: Gravkors, Kakkelovnsstativer, Vase-