2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
107 leerholdigt Sand, hvorved Leret danner Bindemidlet. Fiinstob- ningen blev tidligere væsentlig udfort i det sidste Materiale, men i den nyere Tid forstaaer man ogsaa at stobe ziirligt i fugtigt Sand. Tørringen af Formen udfordrer Hede og megen Tid og man soger derfor saa meget som muligt at undgaae det. Jernet smeltes for den ordinaire (Støbning i Kuppelovne, 9—12 Fod hoie og P/g—9 Fod vide; de ere murede, beklædte chlin- derformede med Jernplader og lades fraoven af asvexlende med stobt Jern og Coks, medens der forneden gjennem en Ventila- tor indblæses Luft; Jernet smelter sammen paa Bunden og udstikkes ved Bruget. For den fine Støbning blev Jernet tid- ligere smeltet i Digler, ligesom ogsaa Bronce og Messing, men nu anvendes ogsaa her Kuppelovne af mindre Dimensioner, om- trent 7^2 Fod hoie og 1 Fod indvendig Diameter. De ftobte Stykker ere efter Qvaliteten af Jernet imellem saa haarde, at de ikke lade sig forarbejde med Fiil eller Boer; de maae derfor forst gjores blode. Til den Ende glodes de stærkt i en tillukket Jernkasse og afkjoles derefter meget langsomt. Den videre mekaniske Bearbejdelse bestaaer ved de fleste og sædvanligste Stykker i en Rensning af det vedhængende Formsand, i Boring, Fastflruen eller Nitning med andre til- horende Dele. Saa vanfleligt et Anstrog hefter paa Zink, saa fast sordin« der Jernet sig derimod med Anstrog, navnlig med Olie- eller Asphaltfernis. Det fine Støbegods bestrhges i Reglen tyndt med reen Linolie og ophedes da i en Tsrreovn; derved fordam- per Olien og indtorrer saft paa Jernet til et dermed fast for- enet Overtræk af meer eller mindre dyb, sort Farve, alt efter Hedens Styrke. I det Væsenlige bruges denne Fremgangs- maude ved Sværtning med alle Smuasager, som Spænder, Brhstnaale etc. Sværtningen bliver glindseude, naar Metallet selv forud er blankt. Dette Dække beflytter Jernet allerede fuldstændigt for Rust. Med Hensyn til Broncering paasores nu videre en tynd Fernis og nuar den er nærved at tørres, trykkes Broncepulver af guul, brun eller røb etc. Farve derpaa ved Hjælp af en Pensel,, og slutteligen paastryges endnu en zart Lakfernis. Efter Tørringen sidder Broncepulveret fuldkommen fast og modstaaer Slid i hot Grad. Broncesarven sættes især paa de ophoiede Dele af Gjenstanden, der derved opnaaer et smukt, glindsende, metallist Udseende og seer ud som gam- mel Bronce, hvorpaa den rene Metalfarve er fremtraadt ved den oftere Berøring. Dette lader sig saa naturtro eftergjvre, at kun Kjendere kunne udfinde Imitationen. Paa den Maade behandles af storre Stykker: Gravkors, Kakkelovnsstativer, Vase-