2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
soiler, Borde, Noglekroge, Klædningsholdere, Parapluistativer,
Baflebækkener under en Vandhane etc.; af Smaasthkker: Naale-
puder, Garnvinder, Cigurbægere og Aflebagere, Papiirtvingere,
Blækhuse, Lysestager, Visitkortskaale, Bejouteriæfler, Smaarum-
mer, Svovlstikholdere, Lommenhrfouteraler etc.
Kakkelovnsdele, der komme i Heden, blive bedre grundede
med en Asphaltfernis, der da ved en hoi Temperatur indtorres;
Broncepulver kan stryges herpaa, idet det er udrort med Ter-
pentinolie. Vandglas, hvori der er udrort Broncepulver, hefter
fortrinlig paa Kakkelovne, men det skul stryges paa, medens de
ere opvarmede stærkt. Det holder udmærket, og lugter ikke ved
Bruget. I middelmaadig Hede holder Broncepulveret sig godt;
ved hoiere Temperatur, i Nærheden af 200 Grader Celsius,
forandrer det sin Farvetone, det bliver morkt, derpaa graal og
tilsidst blankt. De Kakkelovnsdele, der umiddelbar ere udsatte
for Ilden, lade sig derfor ikke broncere.
Storre Stobestykker, som Dore, Rækværk, Pumper, Have-
banke, Springvand, Toiler, Candalabre etc. bækkes for det Meste
med et farvet Olieanstrog, og naar det ikke er aldeles tort, paa-
sores Broncepulver. Fine Udefra veringer bækkes naturligviis
aldeles ved denne Fremgangsmaade og de skarpe Conturer afstum-
pes. Virkningen er vel ret god, men Imitationen falder strax
i £5ie. Den hvide Solvbroncering er begyndt at komme i Brug
flere Steder, men den holder sig ikke længe i det Fri, hvor den
er udsat for Regn og Solskin. Blandes der Broncepulver i
en eller anden Fernis og stryges den paa, erholdes en eens-
farvet Metaltone. Naar raa, ftøbte Jernsager kradses vedhol-
dende med en Messing- eller Kobberborste, faa fæste Dele af
Borsten sig fast paa den raa Overflade og den kun tjene som
et Middel til Broncering.
Nylig er det opfundet, at den galvaniske Broncering
frembringer en udmærket Effect paa fine Jernsager. Man
overtrækker Jernet paa den samme Maade og i det samme Bad
som ved Zinken galvanisk med Kobber eller med Messing og
broncerer det efter en af de tidligere nævnte Bronceringsmaader,
eller ogsaa sorsolves det og farves antik.
En ny Still, der repræsenterer Broncering, er Folgende:
Store, glatte Flader, som de forekomme paa Lysestager, Blæk-
huse, Vaser etc., afflibes forsi og poleres, hvad navnlig ved
runde Gjenstande let udfores paa Dreierbænk. Derefter over-
trækkes de galvanifl med Kobber og dette forvandles atter efter
Nr: 2, Side 101, i sort Svovlkobber. De poleres atter og
derved modtager Overtrækket en udmærket sort, marmorlignende
Glands. Ophsiede Forziringer kunne man derved lade beholde