2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

121 En anden Maade til at copiere Tegninger Paa er Folgende, og den har den Fordeel, at det forsoldede Papiir fan holde sig i mange Dage, ja flere Uger. Naar det forsølvede sEggehvidepcipiir (Albuminpapiir) er torret i Merke, lægges det i destilleret Vand i XU Time og torres atter, hvorpaa det fan opbevares i et Par Uger uden Skade. Naar det flal benyttes til Copiering, lægges forsi en Glasplade, derpcia lægges Originalen med Billedsiden op efter, derefter lægges det vdvaflede følsomme Papiir med den præ- parerede Side nedefter og dette bækkes med et Ark Filtreer- papiir. Ovenpaa dette lægges en Plade af Filt og denne ind- stryges med fiint pulveriseret kulsuur Ammoniak, kaldet Hjortetakssalt, dette dcrkkes med nogle Ark Filtreerpapiir, og derover kommer forst den ovennævnte Træplade, eller dersom man vil være sikker for at Træpladen ikke i Tiden stal boie sig, da en Glasplade. Naar Copieringen er endt, behandles Stykket paa samme Maade som tidligere, nemlig i Gulddad, hvorved det „tones" og derpaa med undersvovlsuur Natron og god Udvastning. Denne Fremgangsmaade har den Fordeel, at man ikke mau ile faa stærkt med at benytte det forsølvede Papiir, og dersom det kun er en Mustintegniny, der stal bruges en kort Tid, behover man ikke Fixeringen i Natronbadet, da Tegningen holder sig lange. Behandlingen ved Toningen i GUldoplos- ningen anvendes selvfolgeligen kun, hvis man copierer Copien endnu en Gang, for at erholde et positivt Billede, nemlig fort paa hvid Grund. Vil man benytte en af de nævnte Copierinflsmaoder til Afcopiering af Kobbere eller Billeder til Salg, maae de, efterat være tørrede sidste Gang, enten presses eller trækkes gjennem en Satineermafline. Uarme-TrylleMe-er og Farveforvandlingen af chemise Forbindelser. iEfter Dr. 3. Schnauß. Farven er en af de mindst charaktcristiske Egenflaber ved Legemerne, thi de forandre sig let ved ydre Indflydelse uden at det vedkommende Legem undergaaer nogen chemist Forandring. Exempler af den Slags erfares meget ofte af Chemikerne; især