2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

122 er det Varmen, som bevirker øjeblikkelig eller blivende Farve- forandringer. Varmegraden er meget forftjellig og vexler mellem en Temperatur, hvorved Paplir endnu ikke forkulles, indtil Glodhede. Fremkomst af den øjeblikkelige Farveforvand- ling ved en mindre Forhoielse af Temperaturen er natnrlig- viiS meest paafaldende og giver Anledning til mange interessante Forjog ligesom til chemifle Legetoier. Som Exempler til Farveforvandlinger ved hoiere Tempe- ratur kunne efterfølgende Forbindelser tjene. Svovlgviksolv eller Zinnober, af den bekjenbte intensive røbe Farve, bliver brunt eller sort ved Ophedning, men efter Afkjslingen atter rodt. Det rode Qviksolvjodid bliver ved Ophedning og ved Sublimering guult, ved Afkjolning eller Rivning igjen rodt; det gule Blyilte brunrodt ved hver Ophedning, det hvide Zink- ilte smukt Citronguult, men efter Afkjolningen igjen hvidt. Saadanne Fremkomster kjende især Miniralogerne som charak- teristifle til Udskilning af forstjellige Metalilter. Til de chemifle Forbindelser, som forbigaaende forandre deres Farve ved lavere Temperatnrforhoielser, har man i lang Tid kjendt Koboltsaltene, især Chlorkobolt og nyere nogle Dobbelt- salte af Jodqviksolv. Naar man varmer den rosenrode Farve uf Chlorkobolt ved at dyppe den i Band, saa forandres den til en blaagron og fremstilles atter i sin oprindelige røbe Farve ved Luften, naar den optages as Vandet. Skriver man med en vandholdig Oplosning as Chlorkobolt paa hvidt Papiir, saa fees der flet ingen Skrift, og den træder forst frem ved Op- varmning med en blaa Farve, men forsvinder atter oed Af- fjøtning. Iovrigt er Farveforandringen hyppig ved Vundtab, saaledes ved Ophedning uf del gule Jerniltehydrat, hvilket bliver rodt, naar det under Tab af Hhdratvandet forvandles i Jern- ilte. Det sidste bliver ved stærkere Ophedning øiebliffeligt sort, ved Afkjoling atter rodt. Det er iovrigt ejendommeligt, at samtlige Farveforvandlingen altid finder Sted fra en lysere til en morkere, ofte til en ganske sort Farve. Ovennævnte Egen- skab ved Chlorkoboltet gjorde, at det allerede tidligere blev an- vendt til et sympathetifl Blæk. Paa denne Maade lader hele Billeder sig colorere under Tilsætning af andre Salte sned samme Egenskaber, især med det folgende Qviksolvsalt. For at Billedet ikke flal blive for mat i Farve, anvender man ogsaa imellem sædvanlige Vandfarver, der naturlig mis ikke forandres ved Varmen. Man opnaaer ogsaa forstjellige Nuancer, idet Qviksolvsaltene snart fores tykkere, snart tyndere paa. Allerede tidligere forfærdigede man ved Hjælp af Kobolt- salt Vinterlandflaber, der ved Opvarmning forandrede sig til