2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
e 131
16) Purpurbeitse. StærkPotaskeoplosning blandet med
klar Fernambukafkog giver en smirk Purpurrod.
17) Farverne stryges paa ved Hjælp af en Svamp eller en
Harefod, der er flilt ved Neglene. Da een Overstrygning sjel-
den er tilstrækkelig, faa maa den anden forst udfores, naar den
forste er aldeles tørret, og dette gjentages, til den onskede Farve-
nuance fremtræder. Det farvede Læder overstryges derpaa med
Urin eller ogsaa med reent Vand, for at fjerne mulige Ureen-
ligheder eller Stovdele, der kunne svomme paa Overfladen af
Farverne, som forresten Alle flulle sies gjennem Lærred, sorend
de benyttes. Derefter lindgnides Læderet med Klister. Man
overstryger det nemlig nogle Steder med ikke for stærkt Klister
og indgnider det derpaa regelret overalt med Ballen as Haan-
den. Efter Tørringen overstryges det to Gange med
Wggehvide.
18) Naar ZEggehvideovertrækket er tilbørligt tørret, tages et
blodt Stykke Skind, bedst sæmsgarvet, og dermed indgnides
Overfladen godt med lidt Vox. Med denne Skindlap indgni-
des Læderet godt, faa at alle Dele deraf berøres med Voxet.
Dette fleer for at give Læderet hoiere Glands og for at den
opvarmede Glatkolbe, der nu skal benyttes, bedre kan glide over
Overfladen. Mange have den Sædvane, istedetfor Vox at bruge
Olie, hvorved der dog kun opnaaes en øjeblikkelig Glands, der
efter Glatningen atter taber sig, fordi Olien ved Heden af Glat-
kolben ikke fortæres, men derimod bestandig bedækker Overfladen
af det glattede Læder og gjor dette smudset. Ved flint Læder
er det bebjt, kun at gnide det med Ballen af Haanden uden
Vox og da at glatte det. Glatkolben selv maa være godt af-
rundet paa Spidsen og være fuldkommen blank og glat, den
maa heller ikke være for smal, da den ellers for hurtig taber
Varmen og afkjoles. Efter Ophedningen afstrhges den forst
paa et Stykke Pap, helst Glandspap, som er overstroet med
Kulstov, for at Anledningen, eller de Slatter, der have sat sig
paa den i Ilden, kunne fjernes, og at Banen kan være reen
og glat. Naar Glatkolben er for heed, danner der sig strax,
ved Berøringen med det glattende Læder, hvide Pletter, der
fremstaae ved brændt ZEggehvide og Klister, og Glatkolben maa
derfor forst bruges efter forudgaaet Prove. Er den ikke varm
nok, kan Læderet ikke faae den tilbørlige Glands, fordi Over-
fladen ikke kan nedtrykkes tilstrækkeligt. Efter Glatningen gaaer
Bogen over til Forgylderen.
19) Prikningen af Læderet. Prikningen af Læderet
steer ved Hjælp af en Svamp eller lignende Gjenstand, som
dyppes i Jernsværte eller en anden Læderbeitse, og frembringer