2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
132 derved sorfkjellige Pletter eller Prikker, idet Svampen ikke regel- mæssig men dog eensformig prikkes eller stodes mod Laderet. Paa denne Maade kan der dannes mange Slags Monstre alt eftersom der vælges Farver og Pletterne anbringes. 20) Sædvanlig anvendes Jernsværte til Prikningen og der- paa prikkes endnu en Gang med oploft Potaske. Derved op- staaer der sorte og brune schatterede Punkter eller Pletter, der niaae falde temmelig regelmæssige ud. Svampen maa bestandig være temmelig udtrykket, og den maa ikke indeholde for megen Farvevædske,' da der ikke maa flyde Draabcr ved Prikningen, hvorved Arbejdet mislykkes. 21) Man kan ogsaa overstryge Læderet med en btaa Farve og efter Torringen med Jernvitriol, der tilsættes en lille Por- tion Klister. Det indgnides derpaa med lidt Klister ved Hjælp af Haanden, og derefter med ZEggehvide. Tilsidst prikkes det med^ Kongevand (1 Deel Salpetersyre og 2 Dele Saltsyre) ved Hjælp as en fim Pensel, og det maa iagttages, at Pletterne paa hele Fladen harmonere med hinanden. 22) Vil man efterligne Skildpaddeskaller paa Læderet, over- stryges det først med meget stærk og efter Tørringen med svag Jernsværte, prikker det med Potaskevand, hvori nogle Fernam- bukspaaner ere degererede. 23) Efter Prikningen maa Læderet altid behandles paa samme Maade som er angivet ved farvet Læder, ligesom det ogsaa maa glattes etc. 24) Marmorering af Læder. Den sædvanligste Maade at fremstille det saakaldte Vandmarmor, fleer som folger: Efter fuldkommen Torring af Læderet, sværtes forst Kan- terne af Bindet og indklistrer Læderet, det vil sige, det over- stryges let med en Klisterpensel og indgnides rigtigt godt med Ballen af Haanden, hvorved det maa iagttages, at Klistret for- deles regelret og tyndt overalt. Indklistringen forhindrer Van- det fra at trænge ind i Læderet og uden denne Operation vilde det være umuligt at faae Vadfken til at flyde. Na ar Læderet efter Indklistringen er tørt, overstryges det med Galcrblevand, for at kunne opnaae en livlig Farvning af Aarerne. Dette Vand tilberedes, idet flere stedte Galæbler koaes i Eddike eller Regnvand, men herved maa iagttages, at det lkke koger over, thi da vil Alt løbe af Potten. As Læder, der enten er fedtet eller garvet med Pile- eller Granbark, vil Jern- soærten ikke optages tilstrækkeligt, og her kan det ikke undgaaes at overstryge det med Galæblevand. Derefter stryges det, som tidligere nævnt, med ZEggehvide. Naar den er tør, sættes Bo- gen i en Haandpresse, det vil sige, at det kun er de samlede