2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

133 Blade, der sættes i Pressen, men begge Bindene ligge i Flugt med Ryggen, idet Bindene ligge i Linie ovenpaa Pressens Side- stykker. Idet den sættes i Presse flat den ene Ende af Bogen skydes omtrent Vs — 1 Tomme hoiere op, saa at Bindene ligge i en skraa Flade, for at den Bædfle, der nu flal stænkes paa dem, kan lobe langsomt i en og summe Retning. Pressen med Bogen sial hvile paa to simple Stole uden Ryg. Man maa have to smaa Riis af Riisstraa eller og jaa en tykborstet, stor Pensel med saa lange Borster som muligt, lige- som ogsaa et Marmoreertræ ved Haanden. Foran sig sætter man et Vandfad, hvori der heldes noget Potafleoplesninel, for at danne Aarerne brunugtige, og ligeledes et Vandfad ved Siden, hvori der er Jernsværte. Naar alt dette er i tilbørlig Orden, dyppes det for Sværten bestemte Riis eller Pensel deri samt lægges over Fadet, og det maa iagttages, at der ikke er for meget Vand Deri, for at de sorste Draaber ved Bruget ikke flulle være for store. Marmoreertrceet, hvortil der kan bruges enhver tyk Stok, holdes med venstre Haand et Stykke over Bogens Bind og med Riset flaaes med hoire Haand smaa Slog paa Stokken, idet de Draaber, der da falde af, fordeles over" hele Bindet, og dette fortsættes, til de begynde at samles og glide ned over Bindet; Riset lægges atter paa Fadet, men strax efter gribes del andet Riis med Jernsværte i, og dermed fortsættes Stænkningen i saa smaa Draaber som muligt. Svær- ten danner smaa Punkter paa Læderet, naar den træffer paa Steder, hvor der intet Vand er, men træffe de paa Vanddraa- berne, lobe disse aareformige af og sværte Læderet i fine Stri- ber, der dreie og vende sig ved Nedslidningen af Bindeb Man maa vogte sig for, ikke at stænke for meget Sværte paa, da Marmoret ellers bliver saa mørkt, at man ikke kan adstille Farverne. Efter kort Tids Forlob prikles med en blod Svamp det paa Kanterne og i Falsen sammenløbne Vand, hvor- paa Bogen hensættes til Torring. Er ved en Forseelse Mar- moret blevet for morkt, kan det Hele overstryges med Potasken, hvorved Sværten bliver brunagtig. 25) Det er en Selvfølge, at man paa den nævnte Maade kan opnaae forskjellige Sorter Marmor, der afhænger af Flyd- ningen af det paastænkede Vand. Stænkes der ester Marmo- reringen endnu nogle Draaber svagt Skedevand eller ogsaa Citronsaft derpaa, danne disse Vædsker nye lyse Aarer, idet de borttage Sværten paa deres Bei. 26) Beits em ar mor. Den nævnte Marmoreringsmaade kan ogsaa forandres saaledes, at man istedetfor Potastevandet benytter enhver anden Beitsevædske. Man kan sorst paaføre