2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

134 Sværten i store Draader og derpaa lade forthndet Skedevand ogsaa følge i store Draaber. 27) Jldmarm or. Læderet farves forst med en Afkogning af Fernambuk i Eddike og derpaa marmoreres det med Jern- sværte og Kongevand. 28) Har man Halvlæderdind at marmorere, tilflæres Ma- kulatur saaledes, at man dermed dækker det Pap, der ikke er overtrukket med Læder, faa at Læderet paa Ryggen og Hjør- nerne kun blive frie og at disse Stykker da kun marmoreres. 29) Man kan paa samme Maade marmorere Papiir. Bo- gen overtrækkes nemlig med læberfarvet Paplir, enten heelt, eller man kun overtrækker Ryggen og Hjernerne med virkeligt Læder og Bindene med Papiir. Derpaa overstryges det Hele efter Jndklistringen med stærk Galcrblevand og behandler det da som om det var Lcroer. 30) Ri ismarm or. Na ar Bogen sættes i Pressen, over- stroes hele Bindet og Ryggen regelret med Riis. Jstedetfor Riis kun der ogsaa tages Gryn eller en anden Slags; eller der kan stroes Riis paa Bindene og Horfro paa Ryggen. Derpaa stænkes Jernvitriol i faa smaa Draaber fom muligt, og bag- efter marmoreres Læderet med Potuflevand, eller med en blaa eller rod Farve. Naar Alt er torret og ikke mere kan forvid- fles, rystes Kornene as. 31) En lignende smnk Effect opnaaes, naar man istedet- for Rus stænker smeltet Vox, blandet med Talg, paa Bindet, hvorpaa de onflede Farver folge, og naar Alt er tørret, fjernes Boxpunkterne ved at der bankes paa den indvendige Side af Bindet. 32) Guld - og Solvmarmor. Naar man paa en eller anden Maade har marmoreret Læderet, vaskes det let med varmt Vand, overstryges derpaa med meget tynd Liim, og ved Hjælp af en Fjer eller passende Pensel stroes Guld« eller Solvbronce meget tyndt derpaa. Man kan ogsaa samle det Guld, der af- fljceres ved Forgyldning as Bogerne, men Hovedtingen er, at der ikke kommes for meget paa, thi ellers taber Virknin- gen sig. 33) Efter Tørringen ;‘af enhver Slags marmoreret Læder, stryges der altid 2 Gange sEggehvide derover, hvorpaa det glat- tes paa den tidligere nævnte Maade. 34) Man kan ogsaa stænke Læderet flint forst med en Farve og naar den er torret med en anden Farve, hvorved der kan frembringes de allersmukkeste Forandringer. 35) Naar man stænker med forskjellige Farver, kan man til en af dem tilsætte meget lidt forthndet Gnmmi, og saasnart